Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«165
langtfra at være fortvivlet. Han kunde stole paa Bøndernes og
fremfor alt paa Kjøbstadsbefolkningens Hengivenhed over det hele
Land. Selv blandt den jydske Adel fandtes flere, og det af de
allerfornemste og indflydelsesrigeste, der vedblev at staa paa hans
Side. Adelsmændene i Skaane og Sjælland svor ham fordetmeste
paanyt Troskabsed, og mange af dem viste sig ubevægelige
ligeoverfor de Opfordringer til Frafald, der blev rettede til dem af
deres jydske Medbrødre. Han havde fremdeles til sin Raadighed
flere tusind af de fremmede Lanseknegte, som havde været brugte
til Felttoget mod Sverige. Og dertil kom endnu Norge, hvor ikke
en Haand havde løftet sig mod ham, hvor vistnok de sidste Aars
tunge Skatter havde fremkaldt Misnøie blandt Almuen og hist og
her endog voldsomme Udbrud, men hvor neppe nogen tænkte
paa Frafald fra ham, den lovlige Odeismand til Riget og kronede
Konge. Alligevel opgav han sin Sag næsten straks, uden at vove
et Sværdslag for den, og drog allerede i April 1523, faa Maaneder
efterat den jydske Adel havde sendt ham sit Opsigelsesbrev, med
sin Dronning, sine Børn og nogle Tilhængere til Nederlandene
for at søge Hjælp hos sin Svoger, Keiser Karl.
Norge blev saaledes atter kongeløst, — atter ladet i Stikken
af det legitime Thronsukeessionsprincip; det blev bragt i en
Situation, hvor det gjaldt for Folket at tage sit Parti, at samle sig til
en stor Kraftanstrængelse, for ikke at synke ned i en endnu
dybere og mere haabløs Afhængighed.
Efter Forholdene og efter tidligere Erfaringer kunde det siges
at være paa Forhaand givet, hvad Udfaldet vilde blive. Allen
taler i sit nysnævnte Verk1 om, hvorledes der «nu, da Kristiern
den Anden havde forladt sine Biger, frembød sig for Norge en
Leilighed, som aldrig kunde være gunstigere, til at gjenvinde sin
Selvstændighed».–-— — «Havde der været dygtige,
fædrelandskærlige og uegennyttige Ledere for Folket, og havde dette
været gjennemtrængt af en levende Følelse for Fædrelandets
Selvstændighed og derfor beredt til Kamp for og Opofrelse for at
naa saa stort et Gode, vilde Norge have kunnet indrette sig
omtrent som det vilde. Fredrik den Første vilde ikke have kunnet
hindre det; han havde store Vanskeligheder at kjæmpe mod i
Danmark og nok at gjøre med at befæste sin Throne her. Gustav
Vasa––maatte ogsaa rolig have seet derpaa.–-
Hans Magt var i sig selv ikke meget stor paa denne Tid.–-
Norge kunde, om det vilde det, have holdt fast ved Kristiern II.
og bygget ham en ny Kongestol, som ikke vilde have været let
at rokke, om han ellers vilde have ladet sig nøie med den. Man
1 De nordiske Rigers Hist. IV. 2. S. 1i)’t—!)5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
