Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
])en norske Historie
kunde ogsaa, om dette fandtes hensigtsmæssigt, have valgt sin
egen Konge, og, under Forudsætning af Samdrægtighed, fast Vilje
og almindelig Deltagelse fra Folkets Side, vel have hævdet et
saadant Valg. Endelig kunde man, om man havde villet det^
have sluttet sig til Sverige. Dette havde været det letteste af alt.
Norge kunde have stillet sine Betingelser, og Gustav Vasa havde
grebet til med begge Hænder.» — Disse Betragtninger kan nu i
og for sig være /uldkommen rigtige; men, naar man ser hen til,
hvad der tidligere var passeret, maa man erkjende, at det er liden
Grund til at falde i Forundring over, at den Leilighed, som blev
budt Nordmændene ved Kristiern II.s Flugt til at tage deres
Skjæbne i egen Haand, ikke blev nyttet. Det havde været budt
dem bedmLeiligheder forud, — saaledes efter Erik af Pommerns
Flugt 1438 og efter Kristoffer af Bayerns Død 1448. Dengang
gjaldt det paa en langt mere utvivlsom Maade end i 1523, at
Norge kunde have indrettet sig, som det selv vilde, uden at det
behøvede at frygte nogen Indblanding fra Naborigerne. Dengang
kunde Norge altid have paaregnet Støtte hos Sverige ligeoverfor
Danmark, eller omvendt Støtte hos Danmark ligeoverfor Sverige.
Meget mindre gunstig stillede Forholdene sig nu, da den danske
Konge Fredrik den Første og den svenske Gustav Vasa var
sammenknyttet ved fælles Frygt for Kristiern den Anden. Man kan
være vis paa, at disse to vilde have giort sit yderste for at hindre
Norge fra at bygge Kristiern en ny Kongestol. Og, medens
Vanskelighederne ved at gjennemføre en selvstændig norsk
Politik var større i 1523, end de havde været i 1438 eller i 1448, var
Kræfterne blevne endnu ringere. Krigsvæsenet undergik i denne
Periode gjennemgribende Forandringer, og da Norge ikke fulgte
med i denne Udvikling, sakkede det mere og mere agterud i
militær Henseende. I første Halvdel af det 15de Aarhundrede
stod det allerede langt tilbage for Naborigerne med deres
sam-menlignelsesvis talrige og velrustede adelige Rytteri. Men dets
militære Underlegenhed var endnu mere afgjort i Begyndelsen af
det 16de Aarhundrede, da Kjærnen af de danske og svenske Hære
dannedes af de med Skydevaaben forsynede Lanseknegte, der
var rent professionelle Krigere, som fordetmeste blev hentede fra
Tyskland, og hvis Underhold kostede mange Penge. Det norske
Rigsraad havde altid vist sig svagt og uden noget rigtigt
indbyrdes Sammenhold; men i 1523, i det kritiske Øieblik, da Kristiern
den Anden forlod sine Riger over Hals og Hoved uden at
efterlade sig nogensomhelst Bestemmelse i Hensyn paa, hvorledes der
skulde forholdes med Styrelsen i Norge, var det næsten ophørt
at være til. Tre af Biskopsstolene stod netop ledige, deriblandt
Erkestolen i Nidaros. Raadet savnede altsaa sin selvskrevne For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
