Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«107
mand. Tallet paa dets verdslige Medlemmer var reduceret til tre
eller fire,1 af hvilke ingen indtog nogen sterk Stilling, enten ved
Forleninger eller ved personlig Indflydelse. Rigets Hovedslotte
var i Hænderne paa Fremmede: Akershus var betroet til Hans
Mule, Baahus til Hans Eriksson, Kongsgaarden i Bergen til .Jørgen
Hanssøn, alle tre danske Mænd.
Da Efterretningen om Kristiern den Andens Flugt kom til Norge
skete et Forsøg paa at organisere en Interimsstyrelse, i Lighed
med hvad der var skeet under tidligere Thronledigheder. Norges
Rigshovmester Hr. Nils Henrikssøn og Hr. Olav Galle traadte,
ifølge en af det norske Rigsraad Aaret efter udfærdiget Beretning,2
sammen med «nogle andre» for at forhandle om Bigets Ærinder,
og ved denne Sammenkomst blev det bestemt, at Nils Henrikssøn
skulde fordre sig opgivet Kongsgaarden i Bergen og overtage
Styrelsen nordenfjelds, medens Olav Galle skulde fordre Akershus
og være Statholder søndenfjelds.
Dette Forsøg glippede aldeles. Hans Mule, en af Kristiern II
fremdraget Lykkejæger, der bare synes at have havt sin
Privatfordel for Øie, vægrede sig ved at opgive Akershus Slot, og Olav
Galle formaaede ikke at tage det fra ham med Magt, men blev
tvertom selv fordrevet til Sverige. Ikke bedre gik det i det
Nordenfjeldske. Nils Henrikssøn søgte forgjæves at komme i
Besiddelse af Kongsgaarden i Bergen, som af Jørgen Hanssøn, der
fulgte efter sin Herre i hans Landflygtighed, blev overdraget til
Dekanen Hans Knutsson, — en dansk Mand som han selv.
Norges Rige laa saaledes hen gjennem hele Aaret 1523 som et
fuldkomment Vrag, uden Evne til at røre sig af Flækken.
Bigs-raadet gav intet Livstegn fra sig, og det lykkedes ikke at
istandbringe noget, som lignede en Landsstyrelse. Imidlertid ordnedes
Forholdene i Danmark, hvor den af x\delen og Rigsraadet
indsatte nye Konge, Fredrik den Første, snart blev Herre over det
hele Land. Ledigheden s\rntes nu at være kommet til at gjøre
det af med den sidste Rest af Norges politiske Selvstændighed og
at fuldende det Verk, som der havde været arbeidet paa saa længe
og saa vel. Eftersom der ikke længer fandtes nogen Repræsentation
for den norske Ståt eller Rigsenhed, eftersom Rigsraadet faktisk var
opløst, kunde man, naar man fra dansk Side søgte at fornye den «evige»
Forening mellem Rigerne, tage de norske Bygder eller de norske
Stormænd og Befalingsmænd hver for sig og faa dem tilatunder-
1 Nemlig Nils Henrikssøn (Gyldenløve), Olav Galle, Gaute Galle og maaske
Hans Krukov. Henrik Krumedike regnedes vel paa en Maade med til det norske
Rigsraad, men havde ved denne Tid sit faste Ophold i Danmark. Keyser,
Kirke-hist. II. S. 663. Y. Nielsen, Det norske Rigsraad, S. 359, 363—64.
2 Dipl. Norv. I. No. 1067: jvfr. V. No. 1039. Allen. De tre nordiske Rigers Hist.
IV. 2. S. 198.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
