Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
])en norske Historie
kaste sig enkeltvis under Fredrik I og det med ham forbundne
danske Rigsraad. De tre, som det først og fremst gjaldt at vinde,
Befalingsmændene paa Raahus, Akershus og Bergens Kongsgaard,
var danske Mænd, om hvem det kunde forudsættes, at de ikke
vilde føie nogen Skrupel ved at indgaa herpaa, naar man bød
dem personlig gode Vilkaar, og de øvrige vilde da, ved den
fuldkomne Mangel paa indbyrdes Sammenhold og Landets værgeløse
Forfatning, næsten ikke have noget andet Valg end at følge efter.
Riget kunde saaledes tages Stykke for Stykke, saa dets
Indlemmelse som Provins eller Lydland i den danske Helstat blev en
fuldbragt Kjendsgjerning i al Stilhed og uden Kamp.
Det lader ogsaa virkelig til, at det fra først af var de danske
Magthaveres Plan at gaa frem paa denne Maade ligeoverfor Norge.
Og den Mand, der blev udseet til at spille Hovedrollen ved
Gjennemførelsen af denne Plan, var Henrik Krumedike, som vel nu
var og længe havde været fast bosat i Danmark, men dog
fremdeles eiede store Jordegodser i Norge og paa en Maade vel ogsaa
fremdeles regnedes med blandt Medlemmerne af det norske
Rigsraad, — som tidligere havde spillet en betydelig Rolle i Norge,
hvor han havde havt store Len i Befaling og derunder forstaaet,
ligesom hans Fader før ham, at holde sig tilvens med Almuen,
ja endog at vinde et Slags Popularitet, — og som, paa Grund
heraf og paa Grund af de i hans Slegt nedarvede politiske
Traditioner, maatte være baade velskikket og villig til at overtage en
saadan Opgave. Allerede i et Brev af 21de Mai 1523 omtales han
som den, der «har Befaling over menige Norges Bige Søndenfjelds
paa høibaarne Fyrste Hertug Fredriks Vegne», og i November og
December samme Aar lik han Breve fra det danske Bigsraad og"
fra Kong Fredrik og hans Søn Hertug Kristiern med varme
Taksigelser for, hvad han havde udrettet for dem i Norge. Det lader
ogsaa til, at han i Mellemtiden har været meget virksom, og at
hans Virksomhed har baaret god Frugt. I September 1523 oplod
Hans Eriksson, der havde faaet BaahusSloti Befaling af Kristiern
den Anden, Slottet til Kong Fredrik og modtog det igjen af ham
mod Forpligtelse til at holde det til hans og Danmarks og Norges
Riges Raads «troer Hænde».1 I Oktober opsagde Hans Mule,
Befalingsmanden paa Akershus, sin gamle Herre Huldskab og
Troskab og reiste til Leiren for Kjøbenhavn, hvor han overgav
Akershus Slotslov til Danmarks Biges Baad og modtog den igjen mod
Forpligtelse til at holde den til Kong Fredriks og Danmarks
Riges Raads Haand og at vove Liv og Gods for Kong Fredrik og
Danmarks Riges Raad.2 Samtidig flk Kong Fredrik Hyldingsbreve
1 Dipl. Xorv. II. 101 i; jvfr. V. No. 103’i.
2 Dipl. Xorv. II. Xo. 1015.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
