Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«169
fra Biskop Magnus af Hamar og Ridderen og Rigsraaden Gaule
Galle, og norske Bønder indfandt sig hos ham og svor ham
Troskabsed paa egne og Sambygdingers Vegne.1
Norge syntes saaledes paa bedste Vei til at glide uden Kamp
og uden Betingelse ind under dansk Overhøihed. Det lykkedes
dog endnu denne Gang at frelse for Riget ialfald et Skin eller en
ydre Form af politisk Selvstændighed. Saa nivelleret og afkvistet,
som det norske Samfund var blevet, savnede denne Form dog
endnu ikke aldeles ethvert Støttepunkt. Der var én Faktor, som
man havde sat ud af Betragtning ved Planen om at bringe Norge
til Underkastelse Stykke for Stykke og uden Kamp, og det var
det katholske Hierarki, — Biskopperne, hvis Værdighed endnu
havde en i det ydre ubrudt Anseelse, og til hvis Magtstilling det
hørte at være Medlemmer af Rigets Raad. Den politiske
Handlekraft inden det norske Samfund havde længe været svag og i
stadig Nedgang. Men, hvad der aldeles lammede den i 1523, var
den Omstændighed, at Nidaros’s Erkestol tilfældigvis stod ledig.
Imidlertid blev Pladsen udfyldt, og den nye Erkebiskop, Olav
Ingebrigtssøn, kom i Mai 1524 tilbage til Landet og indtog sit
Sæde. Dette maatte virke til at gjøre en Ende paa den fuldkomne
Opløsningstilstand, der havde raadet i Landet siden Kong
Kristierns Flugt. Den norske Kirke havde atter faaet en Styrer, det
norske Rigsraad sin selvskrevne Formand. Om ham kunde man
samle sig; han indtog en saadan Stilling, at han, endog bortseet
fra hans personlige Egenskaber, maatte føie sig kaldet til at
optræde som Repræsentant for Rigets Selvstændighed og være sterk
nok til at hindre alle Planer om at faa det underkastet stykke’vis
og i Stilhed.
Hertil kom, at kort Tid forud det norske Rigsraad havde faaet
et nyt Medlem, som ved sin Ærgjerrighed og Aktivitet virkede til
at bringe et Slags Liv ind i denne hendøende Institution, nemlig
Dansken Vincents Lunge. Dette var en i flere Henseender
fremragende Repræsentant for sit Lands Adel. Han var en lærd
Mand, Doktor i Filosofi og geistlig og verdslig Ret, havde en kort
Tid endog været Professor i Lovkyndighed ved Kjøbenhavns
Universitet, blev siden Ridder og Medlem af Danmarks Riges
Raad og deltog som saadan i Udfærdigelsen af Fredrik den Førstes
danske Haandfæstning af 3die August 1523. Kort efter sendtes
han af Kong Fredrik og det danske Rigsraad til det nordenfjeldske
Norge med et tilsvarende Hverv til det, der var bleven overdraget
Henrik Krumedike i det Søndenfjeldske. Men, da han i Norge
ved Giftermaal blev stor Godseier, fik Befalingen paa Bergens
1 Dipl. Norv. II. No. 1073, IX. No. 517, 518, 519, XII. No. 302, 303, 304,
305 o. fl.
12 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
