Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
])en norske Historie
Kongsgaard og tillige optoges i Rigets Raad, aabnede der sig for
hans Ærgjerrighed en ny Udsigt, som bragte ham til aldeles at
svigte den Politik, i hvis Tjeneste han fra først af var sendt op
til Landet. Han eiede vistnok ogsaa Jordegods i Danmark og var
Medlem af Danmarks Riges Raad. Men blandt de danske adelige
Jorddrotter indtog han ingen høi Rang, og han kunde ikke vente
at blive den ledende inden det danske Rigsraad. Anderledes i
Norge, hvor den verdslige Stormandsklasse var saa yderlig svagt
repræsenteret. Her kunde det ikke synes vanskeligt at naa frem
til den første Plads.
Han valgte derfor det Parti at forene sig med Erkebiskop Olav
og optræde som Forsvarer af Norges og det norske Rigsraads
Selvstændighed, og gjorde det med en Iver og Energi, der maa
kaldes et Særsyn i denne Slaphedens og Forstenelsens Periode i
vor Historie. I hans Breve til Erkebiskop Olav møder vi Udtryk
af en norsk Patriotisme, en Harme over Norges politiske
Fornedrelse, der stikker forunderligt af mod den gjennemgaaende
blodløse Karakter af de øvrige Aktstykker til Samtidens norske
Historie. Man skulde tro, at han, den Fremmede, var den eneste,
der brød sig om Landets Hæder, og som vilde vove noget for at
holde den oppe, og han giver ogsaa selv at forstaa, at saa var
Tilfælde, idet han jævnlig fører bitre Klagemaal over de norske
Stormænds Ligegyldighed og Mangel paa politisk Fremfærd. Han
skriver saaledes i et Brev til Erkebiskoppen af 25de Januar 15251:
«Jeg fornemmer ingen her søndenfjelds uden Hr. Oluff Galle og
Erik Ugerup efter sin Forstand og Magt, som noget agter
mande-ligen Bigens Ærinde, som i Bergen besluttet var, fremdeles at
forfølge, hvilket mig storligen forundrer og for Hoved slager. — —
–— — Jeg haver skilt mig ved Slot og Len i Danmark, sagt
alle gode Venner og alt- Danmark god Nat og af dem alle
begjæ-rede, de mig efter den Dag for en Bagge i alle Maader holde
skulde, den skal Eders Naade mig saa troligen befinde, som jeg
tusindfold indfødder var.» I et andet Brev, dateret Bergen 31te
Januar 1526,2 skriver han: «Mine Granner ere saa overmaade
rædde og ubevante med Krig og Orlog, at der findes hos dennem
hverken Baad eller Daad.–––-De ville ikke
besinde, dennem bør at hjælpe til at forsvare deres eget
Fædreneland og Bige, deres egen Hals, Gods og Velfærd. De lægge ikke
paa Hjerte, hvad Skjel og Tjeneste de skulle gjøre af Kronens
Len i nogen Maade.––Volens nolens patriæ fidelitatisqe
prestitæ amore loquor.» — I et tredie Brev, dateret Bergen 26de
1 I)ipl. Norv. VII. No. 600.
2 Dipl. Norv. VII. No. 618.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
