- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
177

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges politiske Historie fra 1448 til 1532

«177

Mand, hvis Thronbestigelse maatte synes ham enstydig med en
Dødsdom over den Kirke, hvis Hoved han var.

Det samme Hensyn maa ogsaa tjene til at undskylde ham,
naar han gjorde sig skyldig i den endnu meget værre politiske
Feil: at slutte sig til det Forsøg, som Kristiern den Anden gjorde
paa at gjenvinde sine Kiger med Vaabenmagt. Man ser, at han
har kviet sig derved og længe staaet tvivlraadig, inden han
bestemte sig.1 Han har indseet, at det var et fortvivlet Spil, han
spillede, at han udsatte sig selv og sit Fædreland for de største
Farer ved at indlade sig med den landflygtige Konge; han har
ikke miskjendt, at Chancerne for, at Kong Kristierns Foretagende
skulde lykkes, var overmaade smaa. Men paa den anden Side
har det staaet for hans Tanke, at den katholske Kirkes Stilling
i Norge var en saadan, at den ikke godt kunde blive værre, og
det har kunnet synes ham, at han i Egenskab af Kirkens
Formand var forpligtet til at gribe enhver Udvei, der aabnede sig til
dens Frelse, og til at vove det yderste heller end at finde sig i,
at Tingene vedblev at gaa, som de hidtil havde gaaet.

Kong Kristierns Foretagende var slet planlagt og blev slet
udført. Det var allerede en Feil af ham, at han styrede til Norge
med sin Flaade istedetfor til Danmark.2 En Seir i Norge vilde
ikke have nyttet ham stort, medens et Nederlag maatte blive lige
skjæbnesvangert for ham, enten han led det i det ene eller det
andet Land. Han havde i en Række af Aar været utrættelig
virksom for at samle den Styrke, hvormed han skulde gjenvinde sine
Riger; men da det kom til Stykke, viste det sig, at han ikke
kunde bruge den. Som man ved, blev han liggende flere
Maaneder for Akershus Slot, uden at det lykkedes ham at tvinge den
danske Befalingsmand til Kapitulation, og da de Beleirede fik
Undsætning fra Danmark, opgav han Spillet straks og indlod sig
i Underhandlinger. Det hele Foretagende endte saa ulykkeligt
og uhæderligt som vel muligt, — for ham og for Norge. Man fik
et nyt Vidnesbyrd om, at Kong Kristiern, med al sin Haardhed
og Heftighed, savnede virkeligt Mod og Kraft, og ikke mindre
klart blev Norges fuldstændige politiske og militære Afmagt lagt
for Dagen. Foruden Erkebiskoppen gik ogsaa flere af de andre
norske Biskopper aabenlyst over til Kristiern, da han kom til
Landet, og efter deres Opfordring og Eksempel en stor Del af
Almuen. Det kan ikke være tvivlsomt, at der hos det menige
norske Folk har raadet Sympathi for ham: han var jo Norges
lovlige Arvekonge, og de Grunde, der havde reist den danske Adel

1 Jvfr. Keyser, Kirkehist. //. S. 718—20.

2 Jvfr. A. Heise, Kristiern den Anden i Norge og hans Fængsling. (Kjøbenhavn
1877.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free