Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
])en norske Historie
mod ham, var Nordmændene uvedkommende, saa hans Afsættelse
maa have staaet for dem som en blot og bar Voldsgjerning. Det
viser sig ogsaa, at de norske Bønder villig greb til Vaaben for
ham, hvor der bødes dem nogen Leilighed dertil; men Kristiern
forstod saalidt at udnytte denne Resurce som de øvrige, der stod
til hans Raadighed.1 Folket blev uden Fører; den, som skulde
have været det, svigtede; der var intet Samhold, intet nogenledes
virksomt Organ, hvorigjennem et almindeligt Ønske eller en
almindelig Stemning kunde træde frem og gjøre sig gjældende.
Norge kom saaledes atter til at lide et nationalt Nederlag uden
at have kjæmpet. Skjønt ingen egentlig Reisning fandt Sted til
Fordel for Kong Kristiern, blev han dog modtaget saaledes, at det
kunde synes, som om Folket gjorde hans Sag til sin. Fredrik
den Første kunde, da han havde faaet Kristiern i sin Magt,
betragte sig som Seirherre ikke blot over ham, men ogsaa over
Norge. Han kunde betragte Norge som et frafaldent Land, der
var bleven vundet tilbage med Vaabenmagt. Han nyttede denne
Seir, overensstemmende med sin Karakter, paa et maadeholdent
Sæt, idet han valgte at opfatte Nordmændenes Overgang til
Kristiern den Anden ikke som frivillig, men nødtvungen. De værst
kompromitterede: Erkebiskop Olav og Biskopperne af Hamar og
Oslo, flk at udrede en Pengebod, og de to sidstnævnte maatte
indgaa en Forpligtelse til ikke at skille sig fra det danske
Rigsraad ved det kommende Kongevalg for begge Riger.2 Iøvrigt
skulde alt blive som før; med andre Ord Rergens-Overenskomsten
af 1450 og Kong Fredriks Haandfæstning af 1524 stadfæstedes, og
det gamle Forhold mellem Rigerne blev i Formen gjenoprettet.3
Men ogsaa blot i Formen. Norge var i Virkeligheden sunket
endnu et Trin dybere ned. Det havde lidt Tab, der ikke kunde
gjenoprettes ved en kongelig Naadeshandling. Rigsraadet, der
skulde repræsentere dets Selvstændighed, og hvem Alliancen
mellem Vincents Lunge og Erkebiskop Olav for en kort Tid havde
indblæst noget Liv, sank tilbage i Opløsning og Afmagt, og
Udsigten til, at det atter skulde hæve sig, var nu mindre end
nogensinde. Vincents Lunge og Erkebiskop Olav var blevne de bitreste
Fiender; Erkebiskoppen selv og de øvrige norske Bliskopper
havde lidt en stor Ydmygelse og havde maattet indgaa
Forpligtelser, der var ligefrem stridende mod deres Stilling som
Medlemmer af et selvstændigt norsk Raad. Det Nederlag, der havde
rammet dem personligt, rammede ogsaa den Kirke, hvis Formænd
de var. Erkebiskop Olav havde ikke, før sin Deltagelse i Kristiern
1 Heise, Kristiern (ten Anden i Norge, S. 46 -’i 7, 102.
2 Dipl. Norv. IX. No. 706, 726, 727, 730.
3 Dipl. Norv. IX. No. 728, 729. Jvfr. Keyser, Kirkehist. II. S. 735.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
