Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«179
den Andens mislykkede Foretagende, formaaet at hindre, at den
ene kirkelige Stiftelse efter den anden blev sekulariseret og
udplyndret. Nu maatte han være saameget mindre istand dertil.
Rundt omkring i Nabolandene gjorde imidlertid Reformationen
rivende Fremskridt. I Sverige havde den katholske Kirke
allerede faaet Dødsstødet ved den paa Rigsdagen i Vesteraas 1527
vedtagne Reces. I Danmark havde den nye Lære fundet mange
ivrige Forkyndere og megen Indgang hos Adel og Borgerstand.
Geistligheden havde vist sig aldeles ude af Stand til at hindre
dens Udbredelse, og naar den katholske Kirke endnu i det ydre
blev opretholdt, skyldtes dette aabenbart mere Kong Fredriks
forsigtige Karakter end dens egen Forsvarsevne. Kong Fredriks
ældste Søn, der ifølge Rigets gamle Sedvaner havde mest Udsigt
til at blive hans Eftermand, var, som nævnt, en mere decideret
Tilhænger af Reformationen, og det maatte synes paa Forhaand
utvivlsomt, at han, naar han kom paa Thronen, vilde gribe til
radikale Forholdsregler ligeoverfor den bestaaende kirkelige Orden,
og at det vilde lykkes ham at drive dem igjennem. Hos det norske
Folk havde vistnok den reformatoriske Aandsbevægelse endnu
ikke fundet nogen Indgang. Men ved den Sammenhæng, der
bestod mellem Danmark og Norge, og som der nu neppe kunde
være noget Haab om at faa løst, fulgte det af sig selv, at
Danmarks katholske Kirke vilde drage Norges med sig i sit Fald.
Og med den katholske Kirke vilde igjen det sidste Værn for
Norges politiske Selvstændighed gaa tilgrunde. En verdslig
Stor-mandsklasse fandtes nu ikke mere i Norge. Den eneste norske
Æt, som endnu paa denne Tid hævdede en virkelig aristokratisk
Rang over det øvrige Folk, var Gallerne. Iøvrigt fandtes der kun
Ætter tilhørende den lavere Adel, som bare ved en rent ydre
Distinktion, men hverken ved Rigdom eller Anseelse hævede sig
udover Storbøndernes Kreds, og som altid eller idetringeste siden
umindelige Tider havde staaet fjernt fra enhver Deltagelse i
Statslivet. Det geistlige Element i Rigsraadet, som længe havde været
det virksomste og betydningsfuldeste, var derfor nu mere
uundværligt end nogensinde. Naar det katholske Hierarki ophørte at
eksistere, blev det neppe muligt længer at faa sammensat et norsk
Rigsraad, der havde endog blot en Skygge af Autoritet. En
Kirkereformation maatte altsaa medføre som en næsten uudblivelig
Følge, at det danske Rigsraad indtog den ledigblevne Plads, der
ikke længer kunde udfyldes paa anden Maade, og at Norge blev
et Lydland af Danmark ikke blot i Realiteten, men endog i
Formen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
