Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«181
naar det dernæst spørges, hvori denne den norske Adels Svaghed
sammenlignet med den danske og svenske igjen har sin
væsentlige Grund. Vi har i forudgaaende Afsnit af dette Verk søgt
Grunden i Norges tidligere politiske Udvikling; vi har søgt at
paavise, at naar det norske Samfund i Unionsperioden blev det
mest demokratiske af de skandinaviske Folkesamfund, saa kom
det deraf, at det i Sagaperioden havde været det mest
aristokratiske. En helt anden Forklaring er bleven opstillet af
Professor Aschehoug i hans Skrift: Statsforfatningen i Norge og
Danmark indtil 181b. Om denne Forklaring, som vel maa
antages at være den almindeligst kjendte og hyldede nufortiden, da
den er fremsat i et medrette saa høit anseet Verk, tror vi, at den,
omendskjønt den indeholder nogen Sandhed, alligevel er
misvisende, fordi den ikke rammer, hvad der her er Hovedsagen, —
og vi skal nu søge at godtgjøre dette, saa kort som muligt.
Professor Aschehoug udhæver,1 at Norges eller, hvad der er
det samme, den norske Adels Svaghed i Unionsperioden
«fremtræder saa tydeligt og stadigt, at den maa have hvilet paa
uforanderlige Aarsager». — «Hvilke disse var, er det heller ikke
vanskeligt at paavise. For det første maa den norske Adel i
Gjennemsnit have staaet meget tilbage for den danske og svenske
i Rigdom.» Og den «store og blivende Grund» hertil laa igjen i
«Forskjellen mellem Landenes naturlige Beskaffenhed». «Den
Rigdom, som skulde tjene en adelig Æt til Støtte, maatte dengang
mere end nogensinde bestaa i Jordegods. Men hvad enten man
ser hen til Udstrækning eller Afkastning, er det netop paa Jord,
Norge uden Sammenligning er fattigere end Naborigerne».
Dernæst var «Norges afsides Beliggenhed til Hinder for, at dets Adel
kunde blive» — i samme Grad som Danmarks og Sveriges —
«delagtig i den nyere europæiske Civilisation».
Paa et andet Sted2 imødegaar Aschehoug den Mening, at den
danske Adels Overvegt over den norske, der aabenbarer sig paa
en saa iøinefaldende Maade ved Unionsperiodens Slutning, først
skulde være fremkommet efterhaanden, derved, at
Unionskon-gerne foretrak den danske og tilsidesatte den norske Adel ved
Forleningerne, hvilket skulde have havt til Følge, at flere og flere
norske adelige Ætter sank ned i Bondestanden. Heri er, siger
han, vistnok nogen Sandhed. «I det første halve Aarhundrede
efter Calmarunionens Stiftelse var den norske Adel, skjønt den
visselig ikke kunde maale sig med Broderlandenes i Antal og
endnu mindre i Bigdom, dog heller ikke indskrænket til nogle
ganske faa Ætter. I den følgende Tid nævnes stedse færre norske
1 Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 119 ff.
2 S. 343 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
