Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
])en norske Historie
Adelsmænd, og i Kristiern den Andens Svar paa det norske
Rigs-raads Fordring, at Rigets Len blot skulde gives indfødte
Adelsmænd, anføres det som Grund til Afslaget, at den norske Adel
da var «fast uddøet». Sandt er det ogsaa, at Unionskongerne
meget snart efter Foreningens Indgaaelse begyndte at anbetro
fremmede Adelsmænd norske Len. Men at saadanne for Standen
og Riget lige skadelige Retskrænkelser bleve taalte, er nærmest et
Bevis mere for den ogsaa af andre Grunde uomtvistelige
Kjendsgjerning, at den norske Adel allerede ved Foreningens Stiftelse
havde tabt Evnen til at styre Riget.––Heller ikke er det
bevist, at den norske Adels Tilsidesættelse ved Forleningerne i
den første Del af Tidsrummet, og navnlig førend Christian II kom
hid som Statholder, fandt Sted i en saadan Udstrækning, at den
kunde blive Hovedaarsagen til Standens Tilbagegang. Saavidt
man kan se, var nemlig den største Del af de norske Len indtil
den Tid i Nordmænds Besiddelse. Derimod er det klart, at
Foreningen i og for sig, uden Hensyn til Maaden, hvorpaa Kongen
benyttede sin Forleningsmyndighed, yderligere maatte svække
den norske Adel. Ved at stilles ligeoverfor den rigere, bedre
privilegerede og dygtigere Adel i Nabolandene kunde den ikke andet
end tabe Tilliden til sig selv. At hæve sig til den danske og
svenske Adels Ligemænd faldt den vanskeligt eller endog umuligt.
Det var Tjenesten ved Hoffet og i Leiren, hvor unge Adelsmænd
dengang maatte søge sin fornemste Uddannelse. Adgangen til
denne Skole blev for Norges adelige Ynglinge spærret eller
ialfald indskrænket fra den Tid af, da dets Konger toge stadigt
Ophold udenfor Landet, medens Krigene fjernedes fra dets Grændser
eller førtes i Øiemed, der var det mere eller mindre ligegyldige.
Nordmændene forstode ikke efter Sveriges og Danmarks Exempel
at skaffe sig et særeget Universitet. Kun om faa norske
Adelsmænd vides det, at de have søgt Uddannelse ved fremmede
Høiskolen og de, med hvem dette var Tilfælde, lader til at have
været bestemte for den geistlige Stand. Endogsaa de rigeste og
mest storættede Mænd synes i Almindelighed at have holdt sig
hjemme paa sine Godser og været sysselsatte med sine private
Anliggender. Under et saadant Liv tabte Standen sin Daadskraft
Det var ikke Mangel paa Fædrelandskærlighed, ikke Egennytte
eller indre Splid, der holdt den norske Adel i Uvirksomhed. Det
var en Kraftesløshed, saa fuldstændig og almindelig, at dens
Aarsager ikke har staaet til at hæve. Landets eiendommelige
Beskaffenhed forbød, at der i Norge uddannede sig et Aristokrati,
stærkt nok til at styre og værne om Riget under de vanskelige og
indviklede Forhold, der i Tidens Løb vare fremkomne i Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
