Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532 «187
endnu førte en mere isoleret Tilværelse og ikke stod i anden
politisk Forbindelse med fremmede Lande end den, hvori det
frivillig indlod sig»; men det formaaede ikke at udfylde sin Rolle,
naar denne Tingenes Tilstand ophørte. «De norske Høvdingers
politiske Opgaver blev stadig sværere, jo mindre Riget blev Herre
over sine Forbindelser med fremmede Lande. Men til at
erhverve den større Dygtighed og Dannelse, som de forandrede
Forhold krævede baade hos Statsmanden og Krigeren, frembød
det afsidesliggende, tyndtbefolkede og fattige Norge meget mindre
Adgang end den, Danmark og Sverige aabnede sin Adel. Ligesom
de offentlige Anliggender ved Rigets Sammensmeltning til Enhed
var vokset ud over Folkets Synskreds, saaledes blev de nu under
en livligere Samfærdsel og de idelige Forviklinger med det øvrige
Nordeuropa endog dets Høvdinger for vanskelige».1 Det gamle
norske Aristokrati var dermed hjemfalden til Undergang.
Modsætningen mellem Norges mere demokratiske og Nabolandenes
mere aristokratiske Samfundsforhold maatte som Følge heraf
træde skarpere frem; men ny var denne Modsætning ikke. Thi
«endog det gamle Lendermandsaristokrati» (det samme, der ogsaa
kaldes Storbonde-Aristokrati) «var forholdsvis svagere i Norge
end i Nabolandene», — hvilket bevises deraf, at Borgerkrigene i
Norge endte med Kongedømmets Seir, medens det i Danmark og
Sverige var Stormændene, der i det hele taget beholdt Overhaanden
under de indre Stridigheder.2
I Hensyn paa denne sidste Paastand henviser vi til de to
forudgaaende Dele af dette Verk. Det er der bleven paavist, at i
Norge Kongedømmet og det gamle Storbonde- eller
Stamme-Ari-stokrati fra først af stod i en helt anderledes skarp Modsætning
til hinanden, end Tilfældet var i Nabolandene, og at denne
Modsætning fik et Udslag i de voldsomme Kampe i Slutningen af det
13de Aarhundrede, hvortil hverken den samtidige eller ældre
danske eller svenske Historie har noget jævnbyrdigt Sidestykke.
Kongedømmets Seir i disse Kampe afgiver følgelig intet Bevis for,
at det norske Lendermands- eller Storbonde-Aristokrati har været
svagere end Nabolandenes. Tiltrods for denne Kongedømmets
Seir staar det fast, at det norske Samfund i Tiden forud for
Borgerkrigene havde en mere udpræget aristokratisk Karakter end
enten den danske eller svenske paa samme Tid. Og dermed
synes det ogsaa godtgjort, at det ikke kan være en rigtig
Forklaring, naar den norske Adels Afmagt i Unionsperioden udledes af
Landets Fattigdom paa Jord som «den store og blivende Grund».
’ Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 122.
2 Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
