Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
])en norske Historie
Eller hvorledes skal det kunne bringes i Harmoni, at det norske
Samfund i Unionsperioden var som Følge af Landets Fattigdom
paa Jord mere demokratisk end det danske og svenske, —
saameget mere demokratisk, at det savnede de nødtørftige Organer
for en selvstændig historisk Udvikling, at det ikke magtede at
danne eller opretholde en national Regjering, — og at dette
norske Samfund alligevel i den næst forudgaaende Periode tiltrods
for den samme Jordfattigdom var det mest aristokratiske af de
tre og i Sammenhæng dermed ogsaa havde det sterkest
pulserende historiske Liv?
Man kan hertil svare følgende: Det gamle
Storbonde-Aristo-krati havde vel, som ethvert Aristokrati, Behov for et materielt
Grundlag, nemlig en vis Grad af Rigdom, der kunde sætte de
aristokratiske Ætter istand til at føre et finere, fornemmere Liv
end den store Masse af Folket. Men for det første var i de
Aarhundreder, i hvilke det skandinaviske Nordens kjendte Historie
begynder, Vikingvæsenet særlig for disse Ætter en Rigdomskilde,
der vel endog flød rigeligere for Norges Vedkommende end for
Sveriges og Danmarks og saaledes i den ældste historiske Tid
tjente til at udfylde Forskjellen mellem Landene i Hensyn paa
naturlige Resurcer, medens den siden minkede af og tilsidst rent
udtørrede. Dernæst havde dette Storborde-Aristokrati, fordi det
var knyttet til den urgamle Selvstyrelse i Folkets engere Kredse:
— Landskaberne eller Fylkerne, — fra først af en overmaade
sterk Tradition at støtte sig til. Ætstorheden var en mere
væsentlig Faktor i dets Magtstilling end Rigdommen; det aandige, —
historisk-politiske, — Grundlag havde meget mere at betyde end
det rent materielle. Men, eftersom det offentlige Liv overførtes
fra Landskabet til Riget, og eftersom de territoriale Forhold
vandt Betydning paa Bekostning af de rent personlige, blev
Vilkaarene for, at en Æt kunde indtage en aristokratisk Rang inden
Samfundet, væsentlig forandret. Styrelsens Overgang fra Stamme
til Ståt krævede og medførte Dannelsen af en ny Adel. Denne
optog en stor Del af de til det gamle Aristokrati hørende Ætter,
men ogsaa andre kom med, og de gamle Ætter maatte, for at
optages, flytte over paa ny Grund. Derved blev Traditionen ofte
helt afbrudt eller idetringeste svækket og formørket.
Ætstorheden, den nedarvede Anseelse, Populariteten, som var vundet
ved Ledelsen af den enkelte Bygds Anliggender, blev et stadigt
synkende Fond. Det gamle Aandsfundament for aristokratisk Rang
og Magt opløste sig; et nyt holdt vistnok paa at skabes; men i
Overgangstiden, inden dette nye Aandsfundament endnu var
nogenledes konsolideret, maatte de rent materielle Vilkaar faa en
forøget Vægt; det maatte blive saameget mere nødvendigt, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
