Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«189
adelig Æt var rig, eiede udstrakte Jordegodser, for at dens
Adelskab skulde have nogen reel Betydning. Medens derfor Norge
trods sin Fattigdom paa Jord kunde underholde et endog meget
udpræget aristokratisk Samfund i Stammeforfatningens Tidsalder,
og saalænge Folket endnu var halvveis organiseret som en Hær
paa Marschen, — medens denne Fattigdom ikke hindrede
Udviklingen af et til den lokale Selvstyrelse knyttet Bonde-Aristokrati,
som var sterkt nok til at løse sin historiske Opgave paa en
ærefuld Maade, blev den derimod en afgjort Hindring for Dannelsen
af en til Staten og Statsstyreisen knyttet Rigs- og Tjenstadel, som
kunde udfylde det gamle Aristokratis Plads og overtage dets Rolle
paa et nyt høiere Udviklingsstadium.
Dette er til en vis Grad og paa en vis Maade rigtigt nok. Det
kan vist ikke være undergivet nogen Tvivl, at Norges Fattigdom
paa Jord blev en værre Hindring for Dannelsen og
Vedligeholdelsen af en for Landets Selvstændighed tilstrækkelig sterk
aristokratisk Samfundsklasse i det 14de og 15de Aarhundrede, end
den havde været i det 9de og 10de Aarhundrede. Men at det
norske Samfund af den Grund maatte, under alle Omstændigheder
og uden Hensyn til de historiske Forhold, være blevet helt
afkvistet og blottet for de til et selvstændigt politisk Liv nødvendige
Organer: det er en ubevidst og ubevislig Paastand. Vi kan i
Norges Historie i Sagaperioden paapege med tilstrækkelig Klarhed en
Række Forhold, som maatte virke til at nivellere Samfundet og
hindre Fremvæksten af en njære Tjenstadel i det gamle
Bonde-Aristokratis Sted; det er, tiltrods for den tilsyneladende saa skarpe
Modsætning mellem Sagaperiodens sterktbevægede Liv og
Unions-periodens dødlignende Dvale, mellem Samfundets sterkt
udprægede aristokratiske Karakter i den første Periode og ligesaa sterkt
udprægede demokratiske Karakter i den anden, en god indre
Sammenhæng, en ubrudt Aarsags- og Virkningskjæde fra det
aristokratiske Samfundsvæsen over i det demokratiske: den har vi at
holde os til; og forsaavidt Landets Naturforhold, deriblandt ogsaa
dets Fattigdom paa Jord, har havt en Hovedandel i at bestemme
Gangen og Karakteren af Folkets Historie i Almindelighed,
forsaavidt kan de siges at have været den store og blivende Grund
til det norske Samfunds demokratiske Karakter i Unionsperioden,
ligesom de var den store og blivende Grund til det norske
Samfunds aristokratiske Karakter i Sagaperioden, — men ikke i nogen
anden, mere speciel eller mere direkte Forstand, — ikke saaledes,
at Norge paa Grund af disse Naturforhold vilde have været ude
af Stand til at underholde en Adel af den nyere Art, tilstrækkelig
talrig og sterk til at være Bærer af et selvstændigt Statsliv, endog
om Landets forudgaaende Historie havde taget et helt andet Løb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
