Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
])en norske Historie
sureer afgav Maalestokken for den svenske Adels politiske Kraft
ligeoverfor den danske, saalidt behøvede dette at være blevet
Tilfælde med den norske Adel ligeoverfor den svenske. Med andre
Ord: om det end er en givet Sag, at den norske Adel under alle
Omstændigheder og ved en hvilkensomhelst politisk Udvikling
maatte være bleven sammenligningsvis fattig og faatallig, saa har
man dog aldeles ingen Ret til at paastaa, at den under alle
Omstændigheder og ved en hvilkensomhelst politisk Udvikling maatte
være bleven altfor fattig og faatallig til at kunne løse sin
historiske Opgave, nemlig den at hævde Landets Selvstændighed.
Professor Aschehoug taler om de «vanskelige og indviklede
Forhold», der indtraadte i Nordeuropa i Unionsperioden, og om «den
større Dygtighed og Dannelse, som de forandrede Forhold
krævede baade hos Statsmanden og Krigeren», og til hvis
Erhvervelse det fattige, tyndtbefolkede, afsidesliggende Norge bød altfor
liden Adgang; — han siger, at «ligesom de offentlige Anliggender
ved Rigets Sammensmeltning til Enhed var vokset ud over
Folkets Synskreds, saaledes blev de nu under den livligere
Samfærdsel og de idelige Forviklinger med det øvrige Nordeuropa
endog dets Høvdinger for vanskelige». Disse Udtryk maa siges
at være vildledende, forsaavidt de kan vække en Forestilling om,
at Unionsperioden skulde være en Fremadskridningens Tid i
høiere Grad end den forudgaaende Periode, og at det følgelig nu
blev saameget vanskeligere for et lidet fattigt Folk at følge med,
end det før havde været. Det modsatte maa siges at være
Sandheden nærmere. Det 14de og 15de Aarhundrede var, som vi før
har fremhævet, en gold Tid paa de fleste Omraader, og særlig
gjaldt dette for Nordeuropas Vedkommende. Det var en Periode,
der snarere er karakteriseret ved Nedgang og Forfald end ved en
raskt fremadskridende Udvikling, snarere ved Opløsning, indre
og ydre Anarki, end ved organisatorisk Kraft. Det kan være
sandt nok, af Forholdene i Nordeuropa blev mere «indviklede» i
denne Periode, end de havde været forud; men denne
«Indvikling» havde da ogsaa netop sin Grund deri, at det politiske Liv
mere og mere havde opløst sig i en spredt Fægtning, — en Ar-
af de tre Lodder tilfaldt, hvori Sigurd Jonssøns efterladte Eiendom blev delt ved
Skiftebrevet af 1490. Alf Knutsson lik desuden med sin Hustru Magnhild
Odds-datter Finneættens Jordegods, og hertil føiedes endnu adskilligt andet af disse
Ægtefolk Men Hovedmassen af Fru Gyrvhilds norske Besiddelser dannedes dog
uden al Tvivl af den hendes Oldefader tilfaldne Trediepart af Sigurd Jonssøns
Jordegods, som dernæst maa antages at have udgjort mindst 1,000 Gaarde og
Gaardparter. Bare dette Jordegods vilde, om det var blevet nogenledes jævnt
fordelt mellem livskraftig opadstræbende indenlandske Ætter, have afgivet det
tilstrækkelige økonomiske Grundlag for en aristokratisk Repræsentation af det
norske Folk, som maaske skulde kunne have afvendt den Skjæbne, der overgik
Landet i Reformationstiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
