Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
])en norske Historie
europæiske Civilisation, forsaavidt denne ved sin Fremadskridning
skulde have gjort det saameget vanskeligere for et lidet fattigt
Folk at hævde sin Selvstændighed, men i Norges egen
forudgaaende historiske Udvikling, — den samme, der gav Sagaperioden
dens Glans og Rigdom.
Dette er i en vis Forstand aldeles ingen ny Lære. Vi tror, at
den i nærværende Verk er bleven for første Gang gjennemført
med en nogenledes fyklestgjørende Klarhed og Konsekvens. Men
Tanken om, at der er en indre Sammenhæng, en Aarsags- og
Virkningsforbindelse mellem Norges Velmagt i Sagaperioden og
dets Afmagt i den følgende Tid, har i en mere almindelig og
ubestemt Form været fremsat længe forud. Man har talt om en
«Overmodning» eller en «altfor tidlig Modenhed» som
Hovedaar-sag til Unionsperiodens Nedgang og Forfald. Professor Aschehoug
afviser meget skarpt denne Tanke. Han siger1: «Omtrent fra
Slutningen af det 13de Aarhundrede begyndte baade det norske
Aristokrati og den eiendommelige Kultur, Norge i sit eget Skjød
havde fostret, at henvisne med en paafaldende Hurtigbed. Som
Aarsag til denne Tilbagegang har det været antydet, at Landets
Udvikling altfor tidlig var kommen til Modenhed. Men dette er
ingen Forklaring af Kjendsgjerningen, kun et Billede og som
saadant neppe engang meget træffende. Der er intet Spor til at
Norges Samfundstilstand i sig selv bar Spirer til Opløsning. Men
den Kultur, et saa lidet Folk som det norske hovedsagelig ved
egen Kraft udviklede, maatte gaa til Grunde fra det Øieblik af,
at det kom i en nødvendig og stadig Berøring med fremmede,
mægtigere Folk, og dermed tillige under sterk Paavirkning af den
paa hin Tid vistnok i enkelte Betninger mindre fuldendte, men
paa frugtbare Ideer og materielle Hjælpemidler langt rigere
fælles europæiske Civilisation. Dette var imidlertid endnu intet
uerstatteligt Tab for det norske Folk. Dets Ulykke var, at det
savnede Betingelserne for at kunne tilegne sig den Civilisation, i hvis
Straaler dets gamle nationale Aandslys blegnede hen, —
Betingelser, der i tilstrækkelig Grad fandtes hos begge dets Broderfolk.»
Vi ser ikke rettere, end at her, istedetfor en Forklaring, som
bliver vraget, blandt andet, fordi (len «kun er et Billede»,
opstilles en anden Forklaring, som ogsaa kun er et Billede og det
til og med et langt mindre træffende end det, der bliver vraget.
Intet er vissere, end at den gamle norske Kultur ikke maa
opfattes som national, — hjemmegjort, fostret i Landets eget Skjød,
—. i den Forstand, at den skulde være bleven til udenfor enhver
Sammenhæng, enhver frugtbar Forbindelse med den almeneuro-
1 Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 72/—22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
