Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
])en norske Historie
ligheden havde dog denne Forbindelse en meget overfladisk
Karakter og kan neppe tillægges nogen Betydning udenfor det rent
kommercielle Omraade. Naar de hanseatiske Faktorier stundom
i tyske Skrifter omtales som et Slags Civilisationens Udposter i
det barbariske Norden, da er dette en saa aldeles uhjemlet
Hæderstitel, at den gjør et ligefrem løierligt Indtryk. Forholdet
mellem Tyskerne og de norske Bymænd var og vedblev at være et
saa afgjort fiendtligt, Adskillelsen mellem begge Parter saa skarp,
at der ikke kan have været Tale om nogen aandig Paavirkning
af en dyberegaaende Art, og det er da hellerikke godt at skjønne,
hvilke aandige Impulser af Værd Nordmændene skulde kunne
modtage af de tyske Handelsfaktorer og Geseller, som hverken
ved sit intellektuelle eller moralske Standpunkt synes at have
egnet sig synderlig vel til at være Kulturbringere eller til at
udføre nogen Art af civilisatorisk Mission. — Man kunde dernæst
nævne Unionen selv, hvorved Norge blev bragt i en længe
vedvarende Statsforbindelse med Danmark og Sverige. Men for det
første medførte nu denne Statsforbindelse, som før fremhævet, i
den længste Del af Unionsperioden ikke noget forøget Samkvem
mellem Folkene; idetringeste er der Grund til at tro for det
norske Folks Vedkommende, at det ikke havde mere Berøring med
Nabofolkene da, end det havde havt forud, heller omvendt. For
det andet gjælder det ogsaa her, at det ikke er godt at skjønne,
hvorledes endog ved et noksaa nært Samkvem Sverige eller
Danmark skulde kunne øve en saa overvældende Indflydelse i aandig
Henseende paa Norge, at dets nationale Kultur maatte gaa til
Grunde som Følge deraf. Vi ved jo, at hverken Danmark eller
Sverige i den forudgaaende Tidsalder havde havt en saa udstrakt
Samfærdsel med det øvrige Europa, — særlig ikke med de i
Civilisation videst fremskredne Lande, — som Norge. Det er da paa
Forhaand alt andet end troligt, at det danske eller svenske
Kulturliv i denne Tidsalder (d. v. s. Tiden før det 14de Aarhundrede)
skulde have naaet en større Høide eller havt et mere europæisk
Sving end det norske. Man vil neppe kunne paapege en eneste
Kjendsgjerning eller et eneste Drag i de tre Folks Historie i denne
Tidsalder, der skulde tyde herpaa, og det kan følgelig ikke være
heldig valgte Udtryk, naar det heder, at Norge, ved at træde i
nærmere Forbindelse med Naborigerne, kom under Paavirkning
af en «paa frugtbare Ideer langt rigere Civilisation, i hvis Straaler
dets gamle nationale Aandsliv maatte blegne».
Hvor langt det er fra, at disse Udtryk giver en korrekt
Forestilling om Forholdene: derom vil man ogsaa blive overbevist ved
en Betragtning af den skandinaviske Literatur i Unionsperioden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
