Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
205
V. LITERÆRE OG KIRKELIGE FORHOLD I DET 14DE OG
15DE AARHUNDREDE. REFORMATIONEN I
DANMARK OG SVERIGE.
I anden Del1 er det bleven omtalt, hvorledes den literære
Virksomhed i Norge tager mere og mere af i Løbet af det 14de
Aarhundrede. Der frembringes intet nyt; tilsidst ophører man endog
at sysle med det gamle. Ogsaa paa Island gjentager det samme
Fænomen sig. Den literære Interesse var langt mere udbredt og
langt dybere rodfæstet her end i Norge og udviste derfor ogsaa
en seigere Modstandskraft ligeoverfor de lammende Indflydelser;
men tilsidst bukkede den under ogsaa her: det 15de Aarhundrede
er et næsten aldeles tomt Rum i Islands literære Historie.2 Det
er videre bleven omtalt, hvorledes Aandslivet synes at tændes fra
nyt af i Sverige i det samme Tidsrum, i hvilket det slukner hos
den norrøne Folkestamme. Rollerne byttes om; der, hvor det
ene Folk slutter, tager det andet ved.
Men man maa nu ikke forestille sig, at denne Overgang fra
det ene Folk til det andet skulde være enstydig med en
Fremgang. Man maa ikke forestille sig, at den svenske (og danske)
Literatur fra det 14de og 15de Aarhundrede skulde, fordi den er
yngre end den norrøne (norsk-islandske) fra det 12te og 13de,
repræsentere et høiere Udviklingstrin, et mangesidigere, videre,
«paa frugtbare Ideer rigere» Aandsliv end denne, eller bære Vidne
om et nærmere aandigt Samkvem med Europa. Det forholder
sig heller omvendt; det maa i de fleste Henseender heller synes
at være en Nedgang end en Opgang at komme fra det 12te og
13de Aarhundredes norrøne Literatur til det 14de og 15de
Aarhundredes svenske og danske. Endog om man udsondrer Island
og Norge og alene sammenstiller den i Norge tilblevne
Middel-aldersliteratur med den svenske og danske, vil man neppe kunne
hævde for denne noget andet væsentligt Fortrin end dette ene,
at den var yngre. Og tages Island med, bliver Overvegten paa
norsk Side saa stor, at der ikke kan være Tale om
Sammenligning, — ikke engang i Hensyn paa Omfang, endnu langt mindre
i Hensyn paa Originalitet og blivende literært Værd.
De vigtigste af de til den svenske Middelalders Literatur hørende
Originalverker er, foruden Lovene, den hellige Birgittas
«Aaben-bareiser», — et baade i sig selv og ved sin Eftervirkning meget
1 Side 546-4 7, 557.
2 Gudbrand Vigfusson, Prolegomena til Sturlunga-Saga (Oxford 1878), vol. 1. p.
CXXVIIl— CXXIX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
