Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
211
ikke hos noget af de skandinaviske Folk fremkommet noget
Literaturverk, der vidner om Originalitet eller skabende Evne,
eller hvori en ny Retning eller Smag har faaet Udslag, eller som
betegner et Skridt udover de forud vundne Standpunkter.
Men det samme kan med næsten ligesaa megen Ret siges om
hele Europa nord for Alperne. Det 14de og 15de Aarhundrede
var ogsaa for England, Frankrige og Tyskland, — de Lande,
hvorfra de skandinaviske Folk indtil da havde modtaget og
fremdeles alene kunde modtage virksomme kulturhistoriske Impulser,
— en Nedgangens og Forfaldets Tid i literær Henseende, og
særlig om det 15de Aarhundrede gjælder det, at det maa kaldes et
næsten tomt Rum baade i den engelske, franske og tyske
Literaturs Historie. Denne literære Afmagt staar igjen i Sammenhæng
med den i det foregaaende omtalte Opløsning inden
Middelalderens Ståt og Kirke.1 Statens feudale, Kirkens hierarkiske
Organisation naaede sit Kulminationspunkt i det 12te og 13de
Aarhundrede. Fra da af indtræder en stadig videregaaende
Nedbrydnings* eller Visningsproces, og i det 15de Aarhundrede har de to
Organismer, til hvilke Middelalderens historiske Liv fra først til
sidst er knyttet, næsten bare døde Grene igjen, som hverken bærer
Løv eller Frugter. Kilden, hvoraf de havde hentet Næring, —
den ridderlig-militære og kirkelig-religiøse Enthusiasme, — havde
ophørt at flyde. Men af denne samme Kilde var ogsaa den
middelalderske Literatur efter sine Hovedretninger udgaaet.
Munke-og Ridderidealerne var fælles for Livet og Literaturen. En Tid
maa, for at være organisatorisk, opbyggende, politisk eller poetisk
skabende, have Idealer, som er Gjenstand for en levende Tro og
øver et virkeligt Herredømme over Sindene. Denne
Forudsætning var tilstede i det 12te og 13de Aarhundrede, men ikke i det
14de og 15de. Man havde i det 14de og 15de Aarhundrede endnu
ikke helt brudt med den forudgaaende Tidsalders Idealer; men
der var ingen Magt i dem længer; man kunde hverken leve eller
digte paa dem.
Dette var den almindelige Grund til det literære Forfald, der
karakteriserer Middelalderens sidste Tider, og dens Virkning
maatte naturligvis ogsaa strække sig til de skandinaviske Folk,
ifølge den kulturhistoriske Sammenhæng mellem dem og det
øvrige Europa.
Ved Siden heraf kommer nu i Retragtning den for hvert
enkelt Folk eiendommelige historiske Udvikling, forsaavidt denne
kan have frembudt særskilte Grunde, der virkede i samme
Retning. Vi har tidligere paapeget saadanne for Norges Vedkom-
1 Se ovenfor S. 27—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
