Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Den norske llislorie
niende.1 Vi har paavist, at den norrøne Literatur var saa nøie
knyttet til det gamle Ættearistokrati paa Island og i Norge, at
dette Aristokratis Opløsning eller Undergang i Løbet af det 13de
og 14de Aarhundrede, uden at et nyt, i Tal eller Magt nogenledes
jævnbyrdigt kom til at indtage dets Plads, nødvendig maatte
drage et literært Forhold efter sig. Et saadant vilde have
indtraadt, ogsaa om vi tænker os, at det norske Folks sociale og
politiske Udvikling havde taget en helt anden Gang, — om det
gamle Aristokrati havde vedligeholdt sig, eller om dets Plads var
bleven udfyldt af en ny Adel, — ifølge den i det foregaaende
nævnte almindelige, for hele Europa fælles Grund. Men
Forfaldet blev naturligvis saameget dybere, saameget langvarigere og
mere ubehjælpeligt, fordi den almindelige Grund støttedes ved
specielle, i den norske Samfundsudvikling liggende Grunde, der
virkede i samme Retning. Ikke blot maatte de udenfra
kommende Impulser mere og mere ophøre ifølge den literære
Dekadence hos Mellemeuropas store Nationer; ikke blot kom det
altsaa til at skorte paa god og rigelig Udsæd; men selve
Jordbunden, der skulde modtage Sæden, og hvori den skulde vokse, blev
tilintetgjort eller udskjæmt.
I denne Henseende var der en afgjort Forskjel mellem Norge
paa den ene Side, Sverige og Danmark paa den anden, — i visse
Maader endog ligefrem Modsætning, idet der i Danmark og
Sverige, hvor det gamle Stammearistokrati ikke paa langt nær havde
opnaaet saamegen Styrke som i Norge og paa Island, til
Gjengjæld dannede sig i det 12te, 13de og 14de Aarhundrede en langt
talrigere og mere livskraftig Rigsadel. Medens det norske
Samfund nivelleredes og demokratiseredes og derved tabte de
nødvendige Organer for et selvstændigt fremadskridende Stats- og
Kulturliv, antog det svenske og danske Samfund tvertom en endog
mere udpræget aristokratisk Karakter end forud. Naar
Unionsperioden alligevel blev et tomt Rum ogsaa i Sveriges og Danmarks
Literaturhistorie, saa var det en Følge af, at der i denne Periode
ikke kom og ikke kunde komme frugtbare, vækkende Impulser
fra Europas store Kulturlande. Det var Udsæden, der slog feil,
— ikke, som i Norge, tillige Jordbunden. Det maa vel heller
siges, at denne, — d. v. s. de sociale Vilkaar for en selvstændig
Literaturudvikling, — blev bedre i Sverige og Danmark i
Unionsperioden, end den havde været forud, idet Samfundet antog en
mere udpræget aristokratisk Karakter. En nogenledes talrig
Kreds af aristokratisk stillede Ætter var og blev nemlig den
uundværlige Bærer for Nationalitetens Liv paa det literære som
1 2den Del, S. 555 //’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
