Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
213
paa det politiske Omraade, — Organet, hvorigjennem Nationen
kunde træde i frugtbar Forbindelse med andre Folk og modtage
og tilegne sig aandige Impulser udenfra. Jo sterkere dette Organ
blev, saameget desto bedre.
Det er i det foregaaende talt om den danske og svenske Adels
Udvikling i det 12te—14de Aarhundrede.1 Det er bleven nævnt,
at den fra først af hævede sig i Egenskab af Kongens «tro Mænd»
ligeoverfor Folket, men efterhaanden fjernedes fra dette sit
oprindelige Grundlag og blev stillet i Opposition til Kongedømmet.
Den slåp de politiske Opgaver, for hvis Skyld den var bleven til,
uden for det første at finde nogen ny, hvorom den kunde samle
sig; den ophørte at repræsentere Kongedømmet, uden for det
første at indtage nogen Plads eller opnaa nogen Rolle som
Folkets politiske Fører. I denne Overgangstid blev de adelige Ætter
væsentlig optagne af Strævet med at skrabe Jordegods sammen;
den raadende Aand hos dem blev anarkisk og grovt-materialistisk.
Adelen i Danmark og Sverige havde altsaa først en Samlings- og
Blomstringstid, da den vandt Magt og Glans ved at tjene en stor
historisk Tanke, — saa kom en Opløsningstid, da den gik moralsk
tilbage, idet dens oprindelige Mission var væsentlig opfyldt, — og
saa en Tid, da den atter hævede sig, idet den blev samlet om
nye Opgaver. Man vil nu finde, at der er en iøinefaldende
Korrespondens mellem Adelens Historie paa den ene Side og
Literaturens paa den anden i Hensyn paa denne Veksling af
Fremgangs-og Forfaldstider. Den danske Adel naaede Høidepunktet af sin
Udvikling som et kongeligt Bidderskab eller en over hele Landet
udbredt kongelig Livgarde, hvem det fremfor nogen anden
paahvilede at vove sin Hals for Konge og Rige, i første Halvdel af
det 13de Aarhundrede. Den var dengang allerede talrig og
mægtig, men stod fremdeles fast ved Kongedømmets Side og opfyldte
fremdeles de militære Pligter, for hvis Skyld den havde faaet
sine Rettigheder. Til denne samme Periode hører nu ogsaa de
bedste Frugter af det middelalderske Aandsliv i Danmark,
særlig den latinske Historieskrivning.2 Adelen i Sverige er af nyere
Datum, men gjennemgaar i alt væsentligt de samme Stadier. I
sin første Skikkelse som en ridderlig-militær Korporation, nøie
knyttet til Kongedømmet, kulminerer den i første Halvdel af det
14de Aarhundrede, hvilket ogsaa er Tiden, da den svenske
Middel-aldersliteratur har sin rigeste Blomstring.3 Senere følger for den
svenske Adel, ligesom for den danske, en Periode af indre Op-
1 Se ovenfor S. 33 ff, 2den Del, S. 559 ff.
2 Jvfr. Rosenberg, Nordboernes Aandsliv, II. S. 480 ff. (om Kjæmpeviserne).
3 Se II. Schück, Svensk Literatur hist. S. 90-91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
