Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
219
til at udvikle sig paa en friere, mere alsidig Maade, forsaavidt
Vilkaarene iøvrigt stillede sig gunstigt for en saadan Udvikling.
Dette blev nu tidligst og i videst Grad Tilfælde i Italien.
Traditionerne fra den klassiske Oldtid havde her aldrig været helt
glemte, og Sammenstyrtningen af de fra Middelalderen stammende
Konstruktioner virkede til at give dem fornyet Magt. Forfaldet
blev paa denne Maade tillige en Renæssance; Fornyelsens positive
Proces kom til at gaa jævnsides med Opløsningens negative, eller
den ene knyttede sig umiddelbart til den anden. Idet
National-aanden reiste sig paa Bekostning af Kirkeaanden, søgte den
tilbage til den gamle klassiske Literatur, der hos Italienerne paa en
Maade kunde gjælde som national, og fandt der Mønstre for
Stilen og Tilknytningspunkter for den filosofiske Tænkning. Heraf
udsprang en mægtig Aandsbevægelse, — den humanistiske, — der
fra først af tog sit Udgangspunkt udenfor Middelalderens
kirkeligreligiøse Sammenhæng, og som endog stillede sig i en ligefrem
bevidst Modsætning til denne.
Fra Italien udbredte denne Bevægelse sig til de andre
romansk-talende Folk og naaede dernæst ogsaa Tyskland. Ogsaa i dette
Land blev, ligesom andetsteds, Nationalaanden paa forskjellig
Maade egget frem ved Opløsningsprocesserne inden den kirkelige
og feudale Organisation, og særlig fremkaldte det i stadig
voksende Grad Tyskernes patriotiske Uvilje, at de saa sit Land
beskattet til Fordel for Pavernes rent italienske Politik, der ofte var
ligefrem fiendtlig mod Tyskland. I denne Stemning fandt den
humanistiske Aandsbevægelse Tilknytningspunkter, og de to
Ret-ninger — den tysk-patriotiske Opposition mod det mere og mere
eksklusivt-italienske Pavedømme og den klassiske Humanisme —
havde, trods al Forskjel i Væsen og Oprindelse, dog saameget
tilfælles, at de kunde række hinanden Haanden og gaa over i
hinanden.
Medens Humanisternes Opposition mod det herskende
kirkelige Væsen havde sit Udgangspunkt udenfor Kirken og derfor ofte
antog en mod denne ligefrem fiendtlig Karakter, gjorde ogsaa
indenfor den religiøs-kirkelige Sammenhæng oppositionelle
Tendenser sig gjældende, hvis Sigte var ikke at nedbryde Kirken,
men af faa den fornyet og reformeret. Den religiøse Trang, der
ikke kunde tilfredsstilles ved den skolastiske Theologis stadig
mere og mere udhamrede Subtiliteter, søgte sin Tilflugt i
Mystikens uklare Sværmeri, og særlig gaar der gjennem Tysklands
Aandsliv i det 14de og 15de Aarhundrede en næsten uafbrudt
Strøm af mystiske Vækkelser eller Rørelser, i hvilke
Reformationen fandt et af sine Kildespring. Ogsaa ad en anden Vei blev
delarbeidet paa at gjenføde Kirkens hensygnende indre Liv, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
