- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
231

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grevefeiden

231

bymæssige Bebyggelse neppe var andet end Boder, der stod tomme
den største Del af Aaret og alene fyldtes af Folk i de faa Dage
eller Uger, da der holdtes Kjøbstevne.1 En fuldt paalidelig
Beregning af Folkemængden i de norske Byer paa denne Tid lader
sig vel ikke opstille; men saameget kan ansees for sikkert, at den
ikke har oversteget 10,000, og det er vel endog al mulig Grund
til at tro, at den ikke engang har naaet dette Tal, — medens
samtidig Folkemængderf i de danske Byer synes at have nærmet sig
op imod de 100,000, altsaa været omkring 10 Gange saa stor eller
vel saa det.2 — Endnu mere afgjort har udentvivl Danmarks
Overvægt været i Hensyn paa Bybefolkningens Sammensætning,
Velstand, Næringsveie, — Udviklingsstandpunkt overhovedet. Den

1 Aschehoug, Statsforf. i Norge og Danmark, S, 305.

2 I et Skattemandtal over Throndhjems By fra omkring 1520 (Meddelelser fra det
norske Rigsarkiv, I. S. 250—56) opføres 181 Personer. Da herunder sees at være
medtaget ogsaa Fattige, som intet har kunnet yde i Skat, tør man antage, at dette
Tal omtrent svarer til Tallet paa Husholdninger, og efter den sedvanlige Regning:
5 Personer paa hver Husholdning, bliver Throndhjems Folkemængde
(Geistligheden fraregnet) 900—1000. — Alligevel indtager Throndhjem i den
nærmestføl-gende Tids Skattetaksationer i Begelen Plads som No. 3 af Norges Byer, næst
efter Bergen og Oslo. Saaledes blev i 1546 Bergen takseret for 1500 Daler, Oslo
1200, Throndhjem 600, Marstrand 500, Tunsberg 400, Sarpsborg 300, Oddevald 400,
Konghelle 300, Skien 250, Stavanger 250, — tils. 5,700 Daler (N. Rigsregistr. I. S.
HP). En Taksation af 1578 (ibid. II. 284): Bergen 1000 Dir., Throndhjem 500, Oslo
500, Marstrand 1000, Tunsberg 300, Fredriksstad 200, Skien 100, Oddevald 150,
Konghelle 100, Stavanger 150, tils. 4000 Dir. En Taksation af 1588 (ib. III. S. 22—23):
Konghelle 100 Dir., Marstrand 400, Oddevald 50, Fredriksstad 150, Tunsberg 100,
Oslo 500, Skien 50, Stavanger 100, Bergen 1000, Throndhjem 400, tils. 2,850 Dir.
En Taksation af 1611 (ibid. IV. S. 430—31): Marstrand 500 Dir., Oddevald 50,
Konghelle 100, Fredriksstad 200, Tunsberg 150, Oslo 600, Skien 200, Stavanger 200, Bergen
1500, Throndhjem 600, tils. 4,050 Dir. — I Aaret 1518 udskrev Kristiern II Mandskab
fra Norge til Krigen mod Sverige, deribl. fra Bergens By 60 Mand, fra
Throndhjems By 30 Mand (Behrmann, Christian den 2dens Hist. II. S. 121—22). — Ifølge
Absalon Pederssøns Kapitelsbog (Norske Magasin I. S. 228—229) «holdt Erik
Bo-zenkrantz i 1563 en Bysting med alle Borgerne i Bergen, — Garperne (d. v. s. de
Tyske paa Bryggen) var ikke deriblandt, — og da de ginge ud af Slottet med
deres adskillige Bysting, funnes de være, unge og gamle, uden de, som vare dragne
af By, 320». I 1665 holdt den satnme Erik Rosenkrantz atter «Rys;ing med
Bergens Borgere og de Tyske paa Bryggen», og Tallet paa de førstnævnte var da
372 (N. Magas. I. S. 250). Derefter kan Bergens Borgervæbning ved denne Tid
ikke anslaaes til mere end høist 400 (jvfr. N. Rigsregistr, I. S. 500 og 502,
Kongebreve af 3 og 4 Mai 1566, hvorefter Bergens Borgere bliver forskaanede med at
udskrive «hver fjerde Mand, der værgagtig er», af Byen, istedetfor 200 Mand,
hvorved Byen vilde «komme til at staa paa det meste øde»). — Naar Sigvart
Grubbes Dagbog over Kristian den 4des norske Reise i 1599 (Danske Magaz. 4. Række, II.
S. 403) opgiver Tallet paa de bergenske Borgere, der mønstrede for Kongen, til
3000, da er dette naturligvis en Feilskrift, — vistnok et Nul formeget. — For de
danske Byers Vedkommende synes Tallet paa Borgervæbningen at have været
lige med Tallet paa de skatydende Borgere og Forholdet mellem disse Tal og den
samlede Folkemængde at have været omtrent som 1 til 10 (’O. Nielsen, Kjøbenhavn

i Middelalderen, S. 277—79); Ny Kirkehist. Samlinger, II. S. 130). Antages det
samme Forhold at have fundet Sted for Bergens Vedkommende, udkommer som
Bergens Folkemængde ved Aar 1560 ca. 4000. Men da var allerede
Hansekontorets Overmagt fuldstændig knækket; Byens Borgerskab maa have gaaet betydelig
frem siden Beformationen, og naar det ikke i 1560 talte mere end 4000 Individer,
kan det i Tiden nærmest forud for Beformationen ganske vist ikke have talt
synderlig over 3000, hvilket jo ogsaa stemmer saa nogenlunde med det i Skatte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free