Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
])en norske Historie
danske Handel var, som nævnt, paa denne Tid allerede forlængst
aldeles frigjort fra det hanseatiske Herredømme. De mere
anselige blandt Danmarks Kjøbstæder, saasom Ribe, Malmø,
Kjøbenhavn, drev en ikke lidet udbredt selvstændig Handel og Skibsfart,
og det fremgaar bl. a. af de i Suhm’s Nye Samlinger til dansk
Ilist. (I. og II.) trykte Gjældsbeviser fra Kristiern den 2den, at der
i disse Kjøbstæder har fundets mange efter Tidens Leilighed
vel-staaende Borgere. — I Norge var det alene Bergen, som havde
nogen Handelsvirksomhed af Betydning, og dernæst Oslo og
Tunsberg; men over alle tre hvilede fremdeles det hanseatiske
Han-delsaag; idetringeste Bergens Handel, som var saa ulige den
vigtigste, var endnu omtrent helt og holdent i Hænderne paa de tyske
Taksationerne opstillede Forhold mellem Bergen og Throndhjem. I Tiden
omkring Enevoldsmagtens Indførelse synes Bergens FolkemaMigde at have været
opimod 9—10,(XX), Throndhjems ca. 3000, Stavangers ca. 2000, Oslo’s 3500—4000,
Tunsberg» 7-800, Skiens ca. 2000, Fredriksstads 1000—1500. (Se min Afhandl.
Norge tinder Foreningen med Danmark, Nord. Univ. Tidsskr. III (1863), S. 93—101;
det her opstillede Tal for Bergens Vedkommende tror jeg bør forhøies noget.)
Sammenstiller man nu disse forskjellige Tal og erindrer derved, at Throndhjems
Velmagt relativt til de andre norske Byer maa have været større forud for
Reformationen, paa Grund af de mange og store kirkelige Stiftelser, end den blev
bagefter, — videre, at de paafaldende høie Tal, hvormed Marstrand figurerer i
de ovenfor anførte Skattetaksationer (særlig den for 1578), hænger sammen med
denne Bys kortvarige Blomstringsperiode i det 16de Aarhundrede som Følge af
Sildefiskeriet, medens den udentvivl paa Beformationens Tid endnu var, hvad
den siden atter blev, en af Norges mindre Kjøbstæder, — endelig, at de
søndenfjeldske Byer, særlig Oslo, Skien, Fredriksstad, efter al Sandsynlighed har vokset
hurtigere i det 16de og 17de Aarhundrede, paa Grund af Trælasthandelens raske
Opkomst, end de nordenljeldske, — maa man komme til det Resultat, at naar
Throndhjem i Aarene nærmest forud for Reformationen ikke havde mere end
1000 Indbyggere og Bergen ikke mere end 3000 (Kontoret fraregnet), saa kan Oslo
til samme Tid neppe have havt over 1500 og de øvrige norske Byer Stavanger,
Skien, Tunsberg, Sarpsborg, Marstrand, Oddevald og Konghelle — neppe mere
end gjennemsnitlig 500 hver, — hvorved der for alle Norges Kjøbstæder
udkommer et Tal af SMXX). — Det er ovenfor nævnt, at Bergens Borgervæbning ved Midten
af det 16de Aarhundrede var henved 400 Mand. Samtidig var Borgervæbningen
i Malmø ca. 700, i Ribe ca. 600; ved Aar 1510 opgives Kjøbenhavns Borgervæbning
til 811 Mand; i 1588 var den steget til 1614 og i 1627 til 2722 Mand (O. Nielsen,
Kjøbenh. i Middelald. S. 217). Ifølge Lister (i Geheimearkivet i Kjøbenhavn, Danske
Samlinger, 2. Bind) fra Aarene 1556 og 1558 — de fleste er fra det førstnævnte
Aar, nogle enkelte fra det sidstnævnte, — udgjorde Borgervæbningen i 33 danske
Byer (nemlig: Malmø, Skanør, Falsterbo, Trelborg, Ystad, Sømmershavn, Os,
Kalundborg, Slagelse, Nykjøbing, Nysted, Bingkjøbing, Viborg, Nykjøbing paa
Mors, Ribe, Varde, Thisted, Aalborg, Skabo, Sæby, Hjørring, Kolding, Vejle,
Svendborg, Nyborg, Kjerteminde, Faaborg, Budkjøbing, Assens, Halmstad,
Holbek, Lund, Middelfart) tilsammen 5,200 Mand. Hertil kan for Kjøbenhavn
lægges mindst 1200, — tils. 6,400. Ved at multiplicere med 10 faar man for disse
34 Byer altsaa et Indbyggertal af 64,000. Da Tallet paa de danske Byer ved denne
Tid var 80 90, saa er det meget over Halvparten, som ikke er taget med her,
deriblandt adskillige af de mere anselige, saasom: Landskrona, Helsingborg,
Helsingør, Roskilde, Kjøge, Nakskov, Odense, Aarhus, Randers, Nestved, Skjelskør
o. s. v. Man faar heraf det Indtryk, at Danmarks samlede Kjøbstadsbefolkning
paa denne Tid snarere har været over end under 100,000, og da Tiden fra 1520
til 1560 ikke var for de danske Kjøbstæder (paa Kjøbenhavn nær) en saadan
Fremgangens Tid, som den var for de norske Kjøbsta’der, kan deres Indbyggertal
i Aarene nærmest forud for Beformationen ikke have været saameget lavere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
