Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
233
Faktorer ved Bryggen, som ikke i nogen Henseende kunde siges
at tilhøre det norske Samfund. Om nogen selvstændig norsk
Kjøbmandsklasse kan der følgelig neppe heller paa denne Tid
være Tale; Indbyggerne i de norske Byer har, bortseet fra de
fremmede Handelsfaktorer, fremdeles været sammensatte af
Fiskere, Arbeidere, Haandverkere, Jægteskippere, Kramhandlere eller
saadanne Mænd, der havde Hus og Hjem i Kjøbstaden, men sin
væsentlige Næring af Jordegods, som de eiede paa Landet. —
Ifølge de to Landes i saameget afvigende Samfundsudvikling
indtog Kjøbstadsbefolkningen i Danmark fra først af en mere udpræget
Særstilling ligeoverfor Landbefolkningen, end Tilfældet var i Norge.
De vigtigste norske Byer fik vel allerede i Provinciallovgivningens
Tidsrum særskilt Jurisdiktion; men de lik den ikke som Frugt af
forudgaaende Kampe eller af Arbeide og Anstrengelse fra deres
Side; Jurisdiktionen i Byerne var ikke i nogen væsentlig
Henseende forskjellig fra Jurisdiktionen paa Landet, og ligesaalidt
udmerkede Bylovgivningen sig ved nogen eiendommelig
Karakter, idet den ikke var andet end en Tillempning af den for
Landet gjældende Lovgivning. Derimod havde Lovgivningen i de danske
Byer en ganske selvstændig og fra Landets øvrige Love helt
afvigende Karakter. Den norske Bylov var istandbragt af
Regjeringen og fælles for alle Landets Byer; i Danmark derimod havde
liere af de mere anselige Byer hver sin Stadsret, og disse
forskjellige Stadsretter havde fordetmeste en rent autonomisk
Oprindelse; de var opstaaede ved Samling af gamle Vedtægter eller
affattede af selve Borgerskabet uden nogen Mellemkomst fra
Landsregjeringens Side, og ved Affattelsen var det ikke de gamle
nationale Landskabslove, men fremmed, særlig den i de
nordtyske Stæder gjældende Ret, der blev taget til Mønster. Danmarks
fleste Byer var fra først af stillede i et temmelig strengt
Afhængighedsforhold til geistlige eller verdslige Stormænd eller
Stiftelser og naaede først lidt efter lidt og efter meget Arbeide op til
kommunalt Selvstyre og egen Jurisdiktion. Men jo mere den
kommunale Selvstændighed kunde siges at være en Frugt af
Borgernes eget Arbeide, des større Værd og Betydning maatte den
ogsaa faa for dem. Medens Landbefolkningen i Danmark mere
og mere kuedes under det forenede Tryk af Kongedømme og
Aristokrati, hævede Bybefolkningen sig og blev paa en Maade en
privilegeret Klasse. Ligesom Adelmanden havde Ret til at
befæste sin Gaard, saaledes fik Borgerne Bet til at befæste sin By,
og indenfor de Mure, hvormed Danmarks fleste mere anselige
Kjøbstæder blev blev omgivne, raadede en retslig Orden og en
borgerlig Frihed, som var ukjendt udenfor. Denne Frihed, som
det havde kostet Møie at opnaa, kunde ikke hævdes uden
Aarle — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
