Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
])en norske Historie
vaagenhed og Samhold fra Borgernes Side. Den vedblev at være
truet af Farer, hvilke maatte virke ikke blot til at udvikle en
sterk Solidaritetsaand inden den enkelte Bys Borgerskab, men
ogsaa til at knytte et Baand mellem alle Rigets Byer. Idet de
indtog den samme udprægede Særstilling inden Samfundet og lik
at værge denne mod de samme Farer, lærte de at føie sig som
en Enhed, og denne Enhedsfølelse maatte yderligere styrkes
derved, at den flk et ydre Udtryk, idet Byerne siden det 13de
Aarhundrede i Regelen havde sin særskilte Repræsentation paa
Rigsdagen. — I enhver af disse Henseender stillede nu Forholdet sig
helt anderledes for Norges Vedkommende. Her holdtes ingen
Rigsdage, og Indbyggerne i Landets vidt fra hinanden liggende
Byer lik ingen Leilighed til at slutte sig sammen ved Deltagelse
i det offentlige Liv. Den norske Kjøbstad blev ikke, som den
danske, et Tilflugtssted for Frihed og Orden midt i et Samfund
af Undertrykte og Undertrykkere. Menigmands Ret var og blev
her lige tryg udenfor som indenfor Ryens Grænser. De norske
Rymænd havde nok i den Frihed, som Landbefolkningen nød, og
de fik saalidt noget Behov for at slutte sig sammen eller for at skabe
sig en retslig Særstilling ligeoverfor det øvrige Samfund, som de
fik Behov for Volde og Mure til Forsvar mod Undertrykkelse.1
Summen af dette maa blive, at den norske Bybefolkning i
Reformationstiden ikke blot stod langt tilbage for den danske i
Hensyn paa Tal og Velstand, men at den ogsaa i langt ringere Grad
svarede til, hvad man dengang forstod ved en Rorgerstand. Den
var i langt ringere Grad besjælet af Korporationsaanden, —
Følelsen af at udgjøre en Klasse for sig med sine særskilte
Interesser og Opgaver i Samfundet. Men nu var det udentvivl for en
god Del netop denne Korporationsaand, der gjorde Borgerstanden
i Tyskland og Danmark til en saa taknemmelig Jordbund for de
protestantiske Ideer.
Hvad angaar Norges Savn af en Adel ved det her omhandlede
Tidspunkt: da kan derom henvises til, hvad der er bleven sagt i
det foregaaende. Vi har omtalt, hvorledes det norske Aristokrati
stadig gaar tilbage i Løbet af det 14de og 15de Aarhundrede, og
hvorledes denne Proces paa en Maade kan siges at være fuldendt
netop ved den Tid, da den reformatoriske Bevægelse naaede frem
til de skandinaviske Lande, idet Norge nu var fuldkommen
blottet for en verdslig Stormandsklasse og havde bare igjen endel
Ætter tilhørende den lavere Adel, — saadanne som Rustung,
Bcnkestok, Skaktavl, Hardingmand, Bratt, Rosensværd o. s. v., —
hvilke hverken ved sin Rigdom eller politiske Tradition hævede
1 Jvfr. min Afhandl. i Nordisk Univ.-Tidsskr. III. (1863), S. 30-36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
