Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
])en norske Historie
Allerede Kristiern den 2den havde sekulariseret et Par norske
Klostre paa en Tid, da noget saadant endnu ikke havde fundet
Sted enten i Danmark eller Sverige.1 Fredrik den lsle, som gik
frem med megen Forsigtighed ligeoverfor den katholske Kirke i
Danmark, hvor han havde Støtte i et talrigt og stadigt voksende
protestantisk Parti, viste sig mere paagaaende ligeoverfor den
katholske Kirke i Norge, hvor intet saadant Parti fandtes, og under
ham blev det af Forgjængeren begyndte Nedrivningsarbeide
fortsat paa en systematisk Maade, idet den ene geistlige Stiftelse efter
den anden blev udplyndret til Fordel for Kronen eller til Fordel
for danske Adelsmænd, der var Venner af den kirkelige Reform,
idetringeste i den Forstand at de gjerne vilde have Del i det ved
denne faldende Bytte. Den norske Kirkes Formand, Erkebiskop
Olav Ingebrigtssøn, saa sig fordetmeste henvist til at tie og taale.
Statsmyndigheden havde vokset, Kirken derimod var bleven
saaledes svækket, at dens Skjæbne næsten helt afhang af, i hvilket
Forhold Statsmyndighedens Indehaver vilde stille sig til den.
Vi har omtalt dette tidligere; vi har fremhævet, hvorledes
Hensynet hertil maatte blive bestemmende for Erkebiskop Olav’s
Politik, og hvorledes dette tjener til at forklare og undskylde
flere af hans Skridt, der ellers synes at maatte kunne lægges ham
tillast. Det var, fra rent politisk Synspunkt seet, en Feil af ham,
at han viste sig uvillig til at imødekomme Fredrik den lstes Ønske
om at blive kronet, — en endnu værre Feil, at han hindrede
Fredrik den lstes Plan om at faa sin Søn Hertug Kristian hyldet
som Norges fremtidige Konge ifølge Arveretten. Men han var
bundet til at handle saa, af Hensyn til den Kirke, hvis Formand
han var. Hertug Kristian var en ivrig og aldeles aabenlys
Tilhænger af den lutherske Reformation; at hylde ham maatte synes
enstydigt med at opgive den katholske Kirkes Sag i Norge, og
dette var mere, end nogen kunde forlange af denne Kirkes egen
Formand.
Ogsaa de danske Riskopper stillede, da det gjaldt at afgjøre,
hvem der skulde blive Fredrik den lstes Efterfølger, de kirkelige
Hensyn foran de politiske og forenede sig om at hindre Hertug
Kristians Valg, skjænt det ikke kunde være vanskeligt at skjønne,
at de derved udsatte sit Fædreland for en meget alvorlig Fare,
og de samme Undskyldningsgrunde, der er blevne gjorte
gjældende for detn, maa ogsaa gjælde for den norske Erkebiskop.
Ved Fredrik den lstes Død 10de April 1533 var
Sukcessions-spørgsmaalet uløst ikke mindre for Danmarks end for Norges
Vedkommende. Det danske Rigsraad havde alene forpligtet sig
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 690.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
