Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
])en norske Historie
skete paa en for Nationalfølelsen meget ydmygende Maade,
derom har man altid maattet være enig. Hvor afmægtigt det norske
Folk var blevet i militær, politisk og national Henseende, viste
sig aldrig saa klart som ved denne Leilighed, og det har da ogsaa
forlængst været antaget, at her ligger det laveste Punkt, hvortil
Norge nogensinde er sunket, saalænge det har havt en Historie,
— Nadir for den nedgaaende Bevægelse, der iagttages siden
Sagaperiodens Slutning.
Derimod har man ikke før i den nyeste Tid været paa det
rene med, at Grevefeiden var en Ydmygelse og et nationalt
Nederlag ogsaa for Danmark. Den gammeldags-monarkiske
Helstats-opfatning virkede sit til at lægge et Slør over det sande Forhold
i saa Henseende. Ifølge denne Opfatning regnedes Holstein til
de Danskes Fædreland, og man saa i Johan Rantzau, Melchior
Rantzau, Kristian den 3die selv gode danske og dansksindede
Mænd. Man havde, som naturligt var, sin Opmerksomhed mest
henvendt paa de indre Modsætninger, der virkede med til at
fremkalde den store Krise, eller som gjorde sig gjældende i denne,
og Grevefeiden blev paa Grund heraf opfattet, som om den først
og fremst var et Opgjør mellem disse indre Modsætninger, — en
Kamp mellem danske Partier — et katholsk og et protestantisk,
— et aristokratisk og et demokratisk. I Virkeligheden var den
først og fremst en Kamp mellem Lgbekkerne og Holsteinerne, —
to Magter, som begge stod og allerede længe havde staaet i et
fiendtligt Forhold til Danmark og dansk Nationalitet, — som begge
allerede længe forud havde strævet med at bringe Danmark i et
afhængigt Forhold og paa forskjellig Maade og til forskjellige
Tider ogsaa havt Held med sig i saa Henseende og ladet Danmark
faa føie et Fremmedherredømmes Ydmygelse og Ulykke.
Hertug Kristian — den senere Kong Kristian den 3die —
tilhørte ved Fødsel og Opdragelse, Sprog, Traditioner og
Tænkemaade helt og holdent den tyske Nationalitet. Han synes endog
at have næret et Slags Antipathi mod Danmark og dansk
Nationalitet.1 Han ønskede for sit personlige Vedkommende ikke at
blive dansk Konge; tvertom! han vilde helst være fri derfor. Men
hans Omgivelser tillod ham ikke at sidde stille. Det
slesvigholstenske Ridderskab vilde have ham frem, og naar det
slesvigholstenske Ridderskab satte al sin Magt ind paa at faa ham
gjort til dansk Konge, saa var det for at komme til at herske i
hans Navn, overensstemmende med, hvad der havde været Hoi.
steinernes traditionelle Politik ligeoverfor Danmark i lange Tider.2
1 G. Waitz, Lübeck unter Jürgen Wullenivever, I. S. 203.
2 Heise. Herredagen i Kjøbenhavn 1533, Dansk hist. Tidsskr. 4. Række, III. S.
239—40. Samme om Wulfgang von Ulenhof; D. hist. T. 4. R., VI. S. 185 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
