Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
239
Kristian den 3die fandt vistnok ogsaa Støtte i selve Danmark.
Adelen skyndte sig at hylde ham, efterat Lybekkerne havde
opstillet dens gamle Fiende, Kristiern den 2den, som Thronkandidat
og derved sat Borger- og Bondeklassen i en gjærende Bevægelse.
Men den danske Adel fik kun liden Del i at føre Kristian den
3dies Sag til Seir. Det viste sig, at den ikke paa langt nær var
Situationen voksen enten i politisk eller militær Henseende.
Lyhek-kernes Hærfører, Grev Kristoffer, bragte uden synderlig
Vanskelighed Adelen i Sjælland og Skaane til Underkastelse. Og den
jydske Adel lod sig totalt slaa af Bondehæren under Skipper
Klement. Derimod blev der fra holsteinsk Side udvist stor Energi
og Dygtighed, og det var dette, som blev afgjørende for Krigens
endelige Udfald. Det var Kristian den 3dies holsteinske
Baad-givere og Krigere, der satte ham paa Danmarks Throne.
Bonde-hæren under Skipper Klement, der havde seiret over den jydske
Adel, blev faa Maaneder efter knust af Holsteineren Johan Ranlzau.
I det afgjørende Slag ved Øxnebjerg var den samme Johan
Rant-zau Seirherren, og det var med en tysk Hær, han vandt sin Seir.
Det var fremdeles en tysk Hær, der tvang Kjøbenhavn til at
kapitulere, hvorved den sidste Modstand mod Kristian den 3dies
Kongedømme i Danmark blev slaaet til Jorden. Omgivet af sine
tyske og holsteinske Krigshøvdinger og Baadgivere holdt Kristian
sit Indtog i Danmarks Hovedstad. Han kunde betragte sig som
Bigets Herre i Kraft af Erobringens Ret, og det synes ikke at
have været saa langt fra, at denne Betragtning var bleven gjort
faktisk gjældende, og at den vundne Seir var bleven nyttet til et
Forsøg paa ligefrem at omstyrte Rigets Forfatning og bringe
Danmark under tysk Regimente. De indflydelsesrigeste af Kong
Kristians holsteinske Raadgivere var meget fiendtligsindede mod
det danske Aristokrati, og fra dem kom Ønsker og Planer tilorde,
der gik ud paa intet mindre end at gjøre det helt af med
Rigsraadet, trænge den danske Adel ud af Forleninger og Statsembeder
og sætte Tyskere ind i Stedet.1 I den første Tid efter at Seiren
var vundet, foretoges adskillige Skridt, der stemte vel overens
med disse Ønsker og Planer. De geistlige Medlemmer af
Rigsraadet blev satte fast, medens Kjøbenhavn afspærredes ved Vagter
baade tillands og tilvands; Raadets verdslige Medlemmer kaldtes
samtidig op til Kongen og maatte finde sig i at udstede en
Forpligtelse til ikke at modvirke hans Foranstaltninger; vigtige Len
og Befalinger blev fratagne danske Adelsmænd og overdragne til
1 Waitz, Jürgen Wullenivever, II. S. 115. — Heise, Dansk hist. Tidsskr. 4. Række,
VI. S. 219. — Daae, Norsk hist. Tidsskrift, III. S. 475—77. — Paludan-Muller, De
første Konger af den Oldenb. Slægt, S. 620 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
