Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
])en norske Historie
Tyskere; Kong Kristian skrev til Landgreve Filip af Hessen om
at skaffe ham en tysk Marsk.1
Man bøiede imidlertid snart af fra denne Vei, og det hele
endte med et Kompromis. Rigsraadets Magt led et Knæk, og
Tallet paa dets Medlemmer blev betydelig reduceret, men det
blev ikke ophævet. Kongedømmet styrkedes, og dets
Uafhængighed anerkjendtes i videre Udstrækning, end forud havde været
Tilfælde, særlig derved, at paa den kjøbenhavnske Rigsdag, som
traadte sammen i Oktober 1536, Kronens Overgang fra Fader til
Søn paa en vis Maade blev slaaet fast.2 Men Kongen fandt sig
paa den anden Side i at udstede en Haandfæstning, og i denne
optoges den gamle Bestemmelse om, at ingen Udlænding maatte
faa Plads i Rigets Raad eller forlenes med Kronens Slotte og
Len, uden det skete med Rigsraadets Samtykke, ligesom det
blev vedtaget, at Kongen altid skulde have en Rigshovmester,
en Kansler og en Marsk til Hjælp i «RigensÆrinder og Sager»,
og at disse altid skulde være «indfødte danske Mænd».
Holberg siger, at det «mere var at tilskrive Kristian den 3dies
Vilje end hans Evne, at han ikke regjerede med større
Myndighed; thi han kunde fast ansee Riget som en Conqvéte, og derfor
var istand at forandre Regjeringens Form, hvis hans naturlige
Fromhed og Sagtmodighed ikke havde holdet ham tilbage».3
Denne Forklaring af, at Kongedømmets Seir blev nyttet med saa
stort Maadehold, og at Danmarks Erobring ved en fremmed Hær
ikke fik mere vidtrækkende Følger for Landet, er vist i sig selv
fuldkommen rigtig. De, der stod Kong Kristian nær i hans
Ungdom, særlig hans fortrolige Raadgiver Wulfgang von Utenhof
udtaler sig paa en alt andet end gunstig Maade om hans Evner.
Ifølge deres Mening skortede det ham paa Alvor, Indsigt,
Karakterstyrke, og de spaar, at det vil gaa ham ilde, saasnart han ikke
har dygtige Folk ved Siden, der kan lede ethvert af hans Skridt.4
Under Grevefeiden var det, som nævnt, hans holsteinske
Omgivelser, der drev ham frem og holdt Modet oppe hos ham.
Efterat den endelige Seir var vundet, kom han tildels under andre
Indflydelser. Man ved særlig, at Luther og Landgreve Filip af
Hessen udtalte sin Misbilligelse af de voldsomme Forholdsregler,
som blev tagne i Tiden nærmest efter Kjøbenhavns Kapitulation
(August 1536),5 og mere skulde der ikke til for at faa en
1 Heise, Dansk hist. Tidsskr. 4. li., VI. S. 238-41.
2 Dansk hist. Tidsskr. 4. Il, VI. S. 252-55.
3 Danm. R. Hist. III. S. 11.
4 Waitz, Jürgen Wullenivever. I. S. 204—5, 315—18.
5 Rordam, Monumenta hist. Dan. I. S. 136—31, — Daae, liidrag til Danm. Hist.
u. Grevef., Norsk hist. Tidsskr. III. S. 416.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
