Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
241
saa holdningsløs og ubetydelig Person til at forandre
Signaler.
Den Omstændighed, at Kristian den 3die var saa «from» og
«sagtmodig», eller med andre Ord: var saa tarvelig udstyret med
de for en Hersker nødvendige Egenskaber, har altsaa ganske vist
sin Del i, at det holsteinske Program ikke blev gjennemført i
videre Udstrækning. Men det er vel paa den anden Side al mulig
Grund til at tro, at dette Program ikke under nogen
Omstændigheder vilde have ladet sig helt gjennemføre. Man ser, at den
hensynsløse Adfærd mod Rigsraadsmedlemmerne og
Overdragelsen af Len og Slotte til Holsteinere eller andre Tyskere vakte en
voldsom Uvilje hos den danske Adel. Et Par Aar efter skriver
Kong Kristian selv, at «de Danske ikke ville regjeres af
Holsteinerne; heller dø».1 I en samtidig Beretning fra en tysk
Adelsmand, Jørgen Klingenbeck, hvem Kristian den 3die havde sat til
at styre for sig i Kjøbenhavn, medens han selv var paa Reise,
tales der om, at Hadet mellem Dansk og Tysk har naaet en
forfærdelig Høide; de Danske vil slet ikke finde sig i Tyskerne,
hvilket offentlig og ligefrem bitver sagt; selv har han ikke kunnet
udrette, hvad der var blevet ham paalagt, formedelst Modstand
fra de danske Hofembedsmænds Side o. s. v.2 En saadan
Stemning vilde det ikke have været tilraadeligt eller engang muligt at
trodse i Længden. Den danske Adel var for sterk til at trædes
under Fødder af en Haandfuld Holsteinere og altfor meget
interesseret i den bestaaende Forfatning til at kunne have fundet sig
i et ligefremt Statskup.
Noget lignende gjælder nu ogsaa om de Følger, Grevefeiden
fik for Danmark paa det religiøs-kirkelige Omraade. Ogsaa paa
dette Omraade blev den et Nederlag for dansk Nationalitet.
Re-formationsverket, som var bleven sat i Gang af danske Mænd, og
og som derved fra først af fik et Slags national Karakter, — trods
de danske Reformatorers gjennemgaaende Afhængighed af de
tyske, — afbrødes ved Grevefeiden, og da det toges op igjen efter
Grevefeidens Slutning, blev det den tysksindede Konge, i hvis
Haand Sagen kom til at ligge, og som gjennemførte den ved
Hjælp af tyske Mænd og følgelig i en fuldkommen ren og
umodificeret tysk Aand. Kristian den 3die var Lutheraner i den
allerstrengeste og allersnevreste Forstand; han lagde en overmaade
stor Vegt paa at bringe det derhen, at det Kirkesamfund, som
det blev hans Lod at stifte og styre, maatte repræsentere den
korrekte Lutherdom purt og rent og uden Afbræk eller Mislyd
paa noget Punkt eller i nogen Henseende, og dette lykkedes
1 Dansk hist. Tidsskr. 4. R. VI. S. 286.
2 L. c. S. 293-94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
