Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
])en norske Historie
slutte sig til og ønske Seiren, — kunde synes næsten ligesaa
vanskeligt fra norsk-politisk som fra katholsk-kirkeligt Standpunkt.
Lybekkernes Seir vilde medføre en Befæstelse af det Handelsaag,
hvorunder Norge i saa lange Tider havde lidt. Den af dem
opstillede Kandidat, Kristiern den 2den, var deres gamle Fiende;
han sad fremdeles i det Fængsel, som de selv havde hjulpet til
at faa sat ham ind i, og det var ikke vanskeligt at skjønne, at de
bare brugte hans Navn til at fange Forbundsfæller med, uden at
mene det alvorligt med hans Kandidatur. Alligevel var der
maaske fra norsk Synspunkt mest Rimelighed for at slutte sig til
dette Parti, hvis man endelig skulde slutte sig til noget; men
ogsaa herved vilde de danske Befalingsmænd paa Bigets
Hovedslotte og de andre danske Adelsmænd, der indtog indflydelsesrige
Stillinger i Norge, være iveien, eftersom disse selvfølgelig ikke
kunde andet end dele sine danske Standfællers Uvilje og Frygt
ligeoverfor et Parti, der opviglede Borger- og Bondestanden i
Danmark, og i hvis Spidse stod demokratiske Ledere som Jürgen
Wullenwever, Jürgen Kock o. s. v. Hvad det andet Parti angaar,
da stod det ved sin Sammensætning og Tendens i den mest
afgjorte Modsætning til de nationale Sympathier og den politiske
Selvstændighedstanke i Norge. Mindst af alt kunde man fra norsk
Synspunkt ønske Holsteinernes og den danske Adels Kandidat
Seiren. — Resultatet af alt dette maa blive, at der ikke var andet
at gjøre for det norske Raad, saalænge endnu de to Partier i
Danmark stod nogenlunde lige og det endelige Udfald maatte synes
helt uvist, end, overensstemmende med Erkebiskop Olav’s Raad,
at sidde stille og afvente Begivenhedernes videre Udvikling.
Men allerede henimod Udgangen af Aaret 1534 indtraadte en
afgjort Vending til Gunst for det holsteinske Parti. Den 18de
November 1534 afsluttedes Stockelsdorferfreden, hvorved Holsteinerne
fik Byggen fri ligeoverfor Lübek. Den 18de December samme
Aar slog Johan Rantzau den jydske Bondehær og fangede dens
Fører, Skipper Clement. Den 12te Januar 1535 blev Lybekkerne
slagne ved Helsingborg, hvorefter Skaane, Halland og Blekinge
gik tabt for dem, paa Malmø og et Par andre Byer nær.
Der indløb nu ogsaa, i Begyndelsen af Aaret 1535, nye
Opfordringer fra danske Raadsmedlemmer og fra Kristian den 3die
selv til Nordmændene om at «besinde deres eget og disse Rigers
Gavn» og blive fast ved ham som deres rette Herre og ved
Danmarks Riges Raad,1 og det kunde nu synes, at den afventende
Holdning, som Erkebiskop Olav havde tilraadet Aaret forud, ikke
1 Paludan-Muller, Aktstykker til Grevefejdens Hist. II. S. 58—60. — Jvfr. Keysers
Kirkehist. II. S. 753.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
