Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
249
længer svarede til Norges Tarv. Det var nu blevet en til Vished
grænsende Sandsynlighed, at Kristian den 3die vilde gaa af med
den endelige Seir, og det gjaldt følgelig for Nordmændene at
skynde sig med at hylde Seirherren for at opnaa de gunstigst
mulige Vilkaar hos ham og at frelse, hvad frelses kunde, af
Norges politiske Selvstændighed ved en Underkastelse, der var
saavidt betimelig, at den endnu kunde have et Skin eller Skjær af
at være frivillig.
Erkebiskop Olav synes ogsaa at liave indseet dette, idet han
lod udgaa Breve om en Herredag eller et Rigsmøde, der skulde
træde sammen i Throndhjem i Slutningen af Mai 1535, og
samtidig svarede de danske Rigsraader og Kristian den 3die paa en
. høflig og imødekommende Maade, — imødekommende,
forsaavidt han titulerede Kristian kongelig Majestæt og erkjendte ham
som Danmarks lovlige Konge, medens han dog i Hensyn til
Kravene paa Norge henskjød sig under den forestaaende Herredag,
— hvilket jo ogsaa formelt var aldeles i sin Orden.1
Medlemmerne af det norske Raad søndenfjelds gik imidlertid
videre paa egen Haand. Istedetfor at oppebie Rigsmødet i
Throndhjem, hvortil de havde modtaget Kaldelse, og som efter deres
egen Begjæring var bleven udsat til Midtsommer 1535, gav de
allerede ved et Brev af 5te Mai Kristian den 3die bindende
Tilsagn i Hensyn paa hans Valg. De erklærede, at de havde
«bejaet, fuldbyrdet og samtykt» Kristian at skulle blive en ret Herre og
Konge over Norges Rige, dog efter Rigets «gode, gamle, lovlige
Friheder, Privilegier, Recesser, Sedvaner og Herligheder», og
saaledes at deres frie Valg og Stemme forbeholdes til Herredagen i
Throndhjem ved St. Hans. Denne sidste Reservation stemmer
saa maadeligt med Brevets forudgaaende Indhold, at den bare
synes at staa der som en tom, meningsløs Form. Og den blev da
ogsaa fuldstændig opgivet ved et senere Brev (af 13de Mai),
hvorved de samme søndenfjeldske Rigsraader ligefrem erklærer, at de
giver den udvalgte Konge i Danmark, Kristian, Kong Frederiks
ældste Søn, sit enstemmige frie Valg til en vældig Herre og
regjerende Konge over Norges Rige og tilsiger ham Troskab,
alene paa det Vilkaar, at han holder dem og Rigets Indbyggere
ved Lands Lov, Friheder og gamle Sedvaner, efter den Reces,
som hans Fader gav.2
Hoved og Fører for de søndenfjeldske Raadsmedlemmer ved
disse Skrids var øiensynlig Vincents Lunge, som paa denne Tid
midlertidig havde faaet Befalingen over Akershus Slot i sin Haand.
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 753—54.
2 Aktstykker til Grevef. Hist. II. S. 77—79, 84—86. — Jvfr. Keyser. Kirkehist. II.
S. 755-57.
17 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
