Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
])en norske Historie
Og hos ham maa man igjen formode, at rent personlige Motiver
har været det afgjørende: hans fiendtlige Forhold til
Erkebiskoppen og, kanske mere end det, hans Lyst til at giøre sig
gjældende, give sig Importance og faa Udseende af at være den, der
drev Kong Kristians Valg igjennem, ligesom han havde faaet
Udseende af at være den, der drev Faderens Valg igjennem. Under
alle Omstændigheder var hans Politik, fra et hvilketsomhelst
alment Standpunkt seet, uforstandig og uforsvarlig.
Hvis det gjaldt for de norske Rigsraadsmedlemmer at skynde
sig med at hylde Seirherren i den danske Partikamp, saa gjaldt
det ikke mindre at optræde saavidt muligt enig. Man har
vistnok al Grund til at tro, at Erkebiskop Olav yderst nødig gik ind
paa at erkjende Kristian den 3die som Norges Konge, og at han
helst vilde vride sig fra det, om det paa nogen Maade lod sig
gjøre. Men ved den her omhandlede Tid var der, som nævnt,
ingen anden Kandidat, hvem man for Alvor kunde tænke paa at
opstille. Det er derfor ingenlunde usands\rnligt, at, saafremt de
søndenfjeldske Raadsmedlemmer, istedetfor at gaa sin egen Vei,
havde mødt op ved den tilstevnede Herredag i Throndhjem og
havde gjort sin Mening gjældende der, vilde Erkebiskop Olav
have bøiet sig for Nødvendigheden og forenet sig med sine
Kolleger om at vælge Kong Kristian, — hvorved vel hverken den
norske Kirke eller den norske Stats Selvstændighed vilde være
bleven frelst, men hvorved dog begges Fald kunde have faaet en
mindre uhyggelig, for Nationalfølelsen mindre stødende Karakter.
Idetringeste var der en Udsigt hertil, som ikke burde være blevet
paa Forhaand spildt, saaledes som den blev det ved de
søndenfjeldske Raadsmedlemmers Optræden.
Samtidig med at disse paa egen Haand valgte Kristian til
Norges Konge, skrev de til Erkebiskoppen, at de ikke kunde eller
vilde indfinde sig ved det tilstevnede Rigsmøde i Throndhjem,
hvorimod de oversendte ham sit Valgbrev (af 13de Mai) og
derhos fremsatte den Mening, at det bedste, han og de øvrige
nordenfjeldske Raadsmedlemmer nu kunde gjøre, var at slutte sig til
det. Herved fik de for det første udrettet, at Rigsmødet gik
overstyr, og dernæst gjorde de sit til at drive Erkebiskoppen henimod
den Vei, som han siden skulde slaa ind paa, til sin og Rigets
Ulykke. Hvad der allerede i og for sig maatte være haardt nok
for ham som den.norske Kirkes Formand: at gaa med paa et
Kongevalg, om hvilket lian kunde vide, at det var omtrent
enstydigt med en Dødsdom over denne Kirke, det blev saameget
haardere, naar der endog ikke skulde levnes ham mindste
Leilighed til at forhandle om Vilkaarene, og naar hans Underkastelse
under den lutherske Konge tillige flk paa en udvortes iøinefal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
