- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
251

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grevefeiden

251

dende Maade Karakteren af en Ydmygelse ligeoverfor hans
personlige Fiende og Modstander inden det norske Rigsraad. Det er
ikke til at undres paa, at de søndenfjeldske Raadsmedlemmers
Adfærd gjorde ham mere vaklende end nogensinde, mere
tilbøie-lig end nogensinde til at temporisere og speide efter fjerne
skuffende Fremtidsudsigter, istedetfor at frelse, hvad frelses kunde,
ved hurtig Beslutning. Han skadede Norges Sag ved denne sin
Temporisering, men Vincents Lunge skadede den ikke mindre ved
sin utidige Paagaaenhed, og det er langt lettere at finde
Und-skyldningsgrunde for den første end for den sidste.

Endnu i nogen Tid efterat Erkebiskop Olav havde modtaget
det af de søndenfjeldske Raadsmedlemmer udfærdigede Valgbrev,
synes han at have fastholdt Tanken om at slutte sig til dem og
underkaste sig Kristian den 3die. Han skrev til dem den 10de
September 1535, at han nu var alvorlig tilsinds at samtykke for
sin Del det af dem foretagne Valg, paa det at ikke de to Riger,
der længe havde været forbundne under én Konge, ikke skulde
skilles, og han medgav endog den Mand, der skulde overbringe
Brev og Budskab herom, sin Fuldmagt til at handle efter
Omstændighederne paa hans Vegne og sit Segl til at sætte paa de
Breve, som maatte blive udfærdigede i Anledning af
Kongevalget.

De søndenfjeldske Raadsmedlemmer havde imidlertid sørget
for at stænge Veien for en Overenskomst eller en Fællesoptræden
fra norsk Side endnu fuldstændigere ved nye Skridt, der bandt
dem ligeoverfor Kristian den 3die.x Og snart efter aabnede der
sig for Erkebiskop Olav en Udsigt, der førte hans Tanke afgjort
ind paa andre Veie, — en Udsigt, som, hvor fjern den end var,
maatte være fristende for en Mand, der var stedt i slig Vaande
som han, — idet nemlig Pfalzgrev Fredrik traadte frem paa
Skuepladsen som Forfægter af Kristiern den 2dens Sag og som
Kandidat til Norges Throne paa hans og sine egne Vegne.
Pfalzgre-ven var strengt-katholsk og kjendt som en dygtig Kriger. Han
havde havt Leilighed til at vise Keiser Karl den Femte og hans
Broder Kong Ferdinand vigtige Tjenester, og til Løn herfor gav
de to Brødre ham sin Søsterdatter, Kristiern den 2dens ældste
Datter, tilegte. Til dette Egteskab, som blev aftalt i April, men
først fuldbyrdet i September 1535, knyttede der sig Planer om en
Indskriden i Thronstriden i Norden til Fordel for Kristiern den
2den og den katholske Kirke. Keiser Karl underrettede selv
Erkebiskop Olav i et Brev af 10de April 1535 om det forestaaende
Giftermaal og opfordrede ham til at vælge Pfalzgrev Fredrik til

2 Keyser, Kirkehist. II. S. 765—66.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free