Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
])en norske Historie
Norges Konge. Siden skrev Pfalzgreven et Brev til ham (den
26de August), i hvilket han ikke lod det mangle paa gode Løfter
om, hvorlunde han vilde vaage sig selv og al sin Eiendom for at
befri Kristiern den 2den og tilveiebringe Enighed og Fred i alle
hans Biger. Erkebiskop Olav modtog disse Breve i November
Maaned samme Aar, og det kan ikke være tvivlsomt, at de har
gjort Indtryk paa ham og medvirket til at bestemme hans
Optræden i den nærmest følgende Tid, der ved sin Voldsomhed
staar i en saa paafaldende Modsætning til hans tidligere
offentlige Færd.
Krigspartiet i Lübeck var ved denne Tid styrtet, og hele
Danmark paa Kjøbenhavn og Malmø nær var kommet i Kristian den
3dies Magt. Chancerne for Pfalzgrev Fredrik stillede sig følgelig
alt andet end gunstig. Han var selv en landløs Fyrste, der ikke
havde stort andet at sætte ind paa Sagen end sit Navn og sin
personlige Dygtighed, og hans Beskytter, Keiser Karl, stod, med
al sin Magt, for fjernt og havde for mange andre Jern i Ilden, til
at man kunde gjøre Begning paa nogen virksom Indgriben fra
hans Side. Erkebiskop Olcw har ikke kunnet være blind for dette;
der er ogsaa bevaret en Ytring fra ham til en af hans Fortrolige,1
hvoraf det skimter frem, at Keiser Karls store Navn og Pfalzgrev
Fredriks store Løfter ikke har indgydt ham megen Tillid. Han
har ikke kunnet skjule for sig, at Hjælpen udenfra var overmaade
uvis, endnu mindre, at de Hjælpemidler, som han selv raadede
over, var smaa, og at det var lidet Haab om at vinde noget ved
en Beisning af Folket til Forsvar for den katholske Kirke og
Norges politiske Selvstændighed. Naar han alligevel brød overtvert
og prøvede en aaben Kamp, maa det have været i Følelsen af,
at hans Sag stod saa fortvivlet, at der næsten ikke var mere at
tabe; han bar sig ad som den, der er i Havsnød og griber efter
et Halmstraa.
Vi behøver ikke at opholde os ved Spørgsmaalet om, hvor
stor Del han har havt i de voldsomme Optrin, der fandt Sted i
Throndhjem i Juledagene 1535, da Sendebudene fra Kong Kristian
den 3die, Esge Bilde, Klaus Bilde og Biskop Hans Reff, blev
fængslede og Vincents Lunge dræbt.2 Hvad der kan gjælde for vist,
er, at han har givet sit Samtykke til, at der blev øvet Vold, og at
Ledelsen har udgaaet, om ikke direkte fra ham selv, saa
idetrin-geste fra hans nærmeste Baadgivere og Fortrolige (maaske helst
Kristoffer Throndssøn Rustung). Det har været en forud aftalt
Plan, at Herremødet i Throndhjem skulde nyttes til at reise Almuen
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 772.
2 Keyser, Kirkheist. II. S. 785—93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
