Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
253
og foretage saadanne Skridt, hvorved det kunde gjøres indlysende
for Folk, at nu gjaldt det, nu fik man bruge sine Kræfter, — og
som vilde binde alle dem, der tog Del deri, fast til hverandre
ved fælles Ansvar og fælles Fare, og i de thrøndske Bønders
Brev til Borgerskabet i Bergen af 7de Januar 15361 finder man
udentvivl de Argumenter, den Fremstilling af Forholdene, ved
hvis Hjælp Lederne har sat den thrøndske Almue i Bevægelse, og
hvorved de har haabet at kunne fremkalde en almindelig
Folkereisning.
Der tales i dette Brev om det ulovlige i de søndenfjeldske
Bigsraadsmedlemmers Færd, idet de paa egen Haand havde valgt
Hertug Kristian til Norges Konge, medens de havde vægret sig
ved at komme til det almindelige Herremode, der var berammet
at skulle holdes i Throndhjem. Videre tales der om det ulovlige
i, at Hertag Kristian, som ikke var rettelig valgt til Konge,
alligevel gjennem sine Sendebud havde krævet Skat af Landet, hvad
ikke engang en paa lovlig Maade valgt Konge havde Bet til at
gjøre, før han havde udstedt sin Haandfæstning og ved den
stadfæstet Bigets Privilegier og Friheder. Bønderne i Thrøndelagen
havde derfor, efter Samraad med Erkebiskoppen, Lagmanden og
menige Throndhjems Borgerskab, ladet fængsle og straffe de
Raadsmedlemmer, der havde Del i denne ulovlige Adfærd, og de
beder nu Bergens Borgerskab paa Kristendommens, Norges Biges
og dets Indbyggeres Vegne «at hjælpe til at straffe dem, som
Norges Riges Friheder, menige Almues Gavn og Bedste og Bestand
saa fordærveligen agter at nederlægge».
Man maa vel sige, at dette Opraab (der udentvivl er udgaaet
fra Bevægelsens Ledere, skjønt det taler i Bøndernes Navn) bærer
Merke af den Lamhed, hvorved de aandige Tilstande i Norge i
denne Periode idethele er karakteriserede. Naar der klages over,
at Kongevalget og Skattepaalægget ikke var skeet
overensstemmende med de lovlige Former, saa er det ganske vist
fuldkommen rigtigt;2 men man skulde have ventet, at Opraabet ikke var
bleven staaende herved; disse Klager over, at den ene eller den
anden Form var bleven tilsidesat, var dog øiensynlig ikke en
Tale, der kunde have Kraft til at samle et helt Folk og vække
det af dets Døs. Det norske Bigsraads Valgret havde aldrig havt
nogen Plads i Folkets historiske Bevidsthed og kunde aldrig faa
noget Værd eller nogen Interesse for den store Mængde. Hvad
Skattepaalægget angaar, da var det naturligvis upopulært; enhver
ny Skat vakte Uvilje, enten den blev krævet paa den ene eller
anden Maade, — overensstemmende eller ikke overensstemmende
1 Dipl. Norv. VI. No. 726.
2 Keyser, Kirkehist II. S. 786.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
