Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
])en norske Historie
rørske, saa jeg kan ingen Fasthed eller Troskab af dennem
belinde.» Han beder Kongen skikke ham med det allerførste et
Antal Krigsfolk til Hjælp; dersom det ikke sker, spaar han, at
Kongen bliver skilt ved Landet, thi vil han have det til
Hørsom-hed igjen, maa det tvinges med Magt.1
Men nogen virkelig Reisning af Folket høres der dog intet
om-Erkebiskop Olav’s Forsøg paa at sætte sig i Residdelse af de to
faste Slotte Akershus og Bergenhus ved Overrumpling
mislykkedes, og dette Uheld var tilstrækkeligt, som det synes, til aldeles
at bryde Modet hos ham og hans Tilhængere. Det hele
Foretagende, der var sat igang paa en saa opsigtsvækkende Maade,
blev opgivet. Erkebiskoppen frigav de i Throndhjem fængslede
Rigsraadsmedlemmer og søgte ved deres Hjælp at knytte
Underhandlinger med Kristian den 3die og at opnaa Tilgivelse for det
Forsøg, han havde gjort paa at tage Norges Skjæbne i sin Haand.
Han ydmygede sig og dermed tillige det Rige, han havde at
repræsentere, paa det dybeste, uden at opnaa noget derved.
Den Fare, som en Tidlang havde truet Kristian den 3die
gjennem Pfalzgrev Fredriks Planer og Rustninger, gled i Løbet af
Vaaren 1536 fuldstændig over. I Juli Maaned samme Aar
overgav Kjøbenhavn sig til ham, og dermed var han fuldstændig Herre
over Danmark. I Norge rørte ingen sig efter de mislykkede
Attentater paa Akershus og Bergenhus. Kristian den 3die kunde
føie sig tryg i Hensyn paa dette Rige og maatte finde det unødigt
at tilkjøbe sig ved nogen Art af Akkordering eller Underhandling
en Krone, som han bare behøvede at strække Haanden ud efter.
Udbyttet af alle de Skridt, Erkebiskop Olav foretog for at frelse
den Kirke og Ståt, hvis Repræsentant han var, blev altsaa bare,
at begges Fald lik en saameget uhyggeligere og for
Nationalfølelsen mere ydmygende Karakter. Hans Forsøg paa at stille
sig i Veien for Kristian den 3die med Vaaben i Haand afgav for
Alverden et nyt Vidnesbyrd om Norges politiske og militære
Vanmagt. Hans Forsøg bagefter paa at opnaa Forlig med sin
Modstander tjente bare til at vise, at han savnede Kraft til at falde
med Anstand. Men om end han og de Mænd, der tilligemed ham
havde en ledende Indflydelse paa den norske Politik under
Grevefeiden, gjorde sig skyldig i Feil, og om det end maa siges, at
disse Feil virkede til at give Norges Nederlag en uhyggeligere
Karakter, end det vilde have faaet ved en anden, efter
Omstændighederne bedre afpasset Politik, saa er dette ogsaa alt, hvad
der kan siges om dem. Man kan ikke tillægge dem nogen mere
vidtrækkende eller for Norges Skjæbne afgjørende Betydning.
1 Aktstykker til Greuefeiclens Hist. II. S. 307, 250—53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
