Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
])en norske Historie
ines Fald; — men der aabnedes for det danske Rigsraad en
regelmæssig og statsretlig anerkjendt Adgang til at blande sig ind i de
norske Regjeringsanliggender paa samme Maade og med samme
Ret som i de danske. Faktisk blev det vistnok saa, at det danske
Rigsraad ikke paa langt nær greb saa hyppigt eller saa
afgjørende ind i den norske Styrelse som i den danske; men Grunden
hertil synes væsentlig at have været den, at de danske
Rigsraads-medlemmer kjendte lidet til Norge og brød sig lidet om norske
Forhold. Nogen bestemt Grænse for deres Kompetence blev
derimod ikke optrukket.1 Kristian den 3die forsøgte ikke at gjøre
gjældende, at Norges Styrelse tilkom ham med en anden og større
Ret end Danmarks. Han tillod vel sine Brødre at titulere sig
Arvinger til Norge, men for sit eget Vedkommende lod han
01-denborgerættens gamle Paastand om Arveret til Norges Krone
falde, og det var først i det følgende Aarhundrede, at denne
Paastand blev gjenoptaget paa en nogenledes alvorlig og
virkningsfuld Maade. Eftersom altsaa det statsretlige Forhold blev, at
Norge skulde modtage sine Konger ved et Valg, der udelukkende
tilkom Danmarks Rigsraad og Stænder, og hvori det selv ingen
forfatningsmæssig Del havde, eftersom videre Norge kom til at
savne endog Skyggen af en selvstændig politisk Centralinstitution
(Kanslerembedet havde ingen politisk Betydning) og stilledes
ligefrem og uden Forbehold under det danske Rigsraads Myndighed,
kan det ikke være formeget sagt, at det blev udslettet helt af de
selvstændige Staters Tal; det blev, om ikke en Provins, saa ialfald
et Lydland under Danmark,2 og det ikke blot (som allerede forud)
i faktisk Henseende, men formelt, ifølge den lovlig erkjendte
retslige Orden.
Endda var dette det mindre; med Tabet af den politiske
Selvstændighed fulgte andre Tab, som var værre eller vanskeligere at
oprette. Den danske Nationalitet syntes at trænge ustanseligt og
paa alle Omraader frem ligeoverfor den norske og at vinde mere
og mere Plads paa dennes Bekostning. Det saa en Tidlang ud,
som om Norge, ikke blot i statsretlig, men ogsaa i
almindelignational Forstand skulde blive et blot og bart Appendiks til
Danmark. Det saa ud, som om ikke blot Norge skulde ophøre at
være et Bige, men som om endog Nordmændene skulde ophøre
at være et Folk.
Den Adgang, som det danske Bigsraad siden 1537 havde til at
blande sig regelmæssig ind i de norske Regjeringssager, nyttede
det efter Sedvane først og fremst i sin egen og sine nærmeste
1 Aschehoug, l. c. S. 381, 462-63, 487-88.
2 Aschehoug, l. c. S. 354. — Kristian den 4des norske Lov, I. 10 og 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
