Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
263
Venners og Frænders økonomiske Interesse. I Overensstemmelse
hermed blev i den følgende Tid de norske Len fordetmeste
bortgivne til danske Adelsmænd. Forsaavidt norske eller i Norge
bosatte Adelsmænd kom i Betragtning ved Bortgivelsen af de større
eller mere indbringende Len, var det ialfald Medlemmer af de til
Norge i Reformationstiden indflyttede danske Ætter, der vedblev
at staa i den nærmeste Forbindelse med sine Standsfeller i
Danmark, som fordetmeste søgte sine Giftermaal blandt dem og
gjennem lange Tider vel med større Ret kunde regnes til den danske
end til den norske Adel. Derimod blev de oprindelig norske
Adelsætter stillede rent i Skyggen. I Aarene 1545—1552 var
Kristoffer Galle Befalingsmand i Throndhjem. Dette er det eneste
Eksempel paa, at noget af Hovedlenene i Norge (o: Baahus,
Akershus, Bergenhus og Throndhjem) siden 1536 har været betroet til
et Medlem af den gamle norske Adel. Endda kan det ikke være
tvivlsomt, at Kristoffer Galle skyldte sin Forfremmelse dertil, at
han var gift med en Datter af Klaus Bilde og altsaa stod i
Svoger-skabsforhold til en af Danmarks allerypperste og mest
formaa-ende Storætter.1 En og anden Gang kunde det hænde, at et af
de smaa Len blev givet til en Adelsmand af norsk Æt; saaledes
havde Thrond Benkestok i 1547 Søndmøre i Forlening, Jon Theiste
i 1549—55 Andenes, Kristoffer Mogenssøn Hardingmand 1552—60
Lister, Tønne Galle 1560 Frøland, Thord Benkestok 1579 Salten o.
s. v. Men ogsaa dette var en sjelden Undtagelse.
Norges Administration kom saaledes gjennem lange Tider til
at ligge saagodtsom helt og holdent i danske Mænds Hænder.
Det samme blev for en Del ogsaa Tilfælde med Jurisdiktionen,
saavidt denne øvedes af kongevalgte Dommere. Lagmandsposterne
vedblev nu vistnok fordetmeste at være beklædte af indfødte
Nordmænd, navnlig i de første Tider efter 1537. Inden denne Klasse
af offentlige Funktionærer finder man den norske Adel temmelig
hyppig repræsenteret, og Lagmandsstolen har vel fremstillet sig
som det høieste Maal, hvortil et Medlem af de faa, lidet
betydende og lidet formuende Ætter, der nu stod igjen som de sidste
synlige Rester af det gamle norske Aristokrati, regelmæssig kunde
aspirere. Indfødte Nordmænd havde paa dette Omraade et
Fortrin fremfor Danske, som ikke aldeles kunde sættes ud af
Betragtning, idet de maatte have saameget lettere for at. skaffe sig
den til en forsvarlig Røgtelse af Dommerkaldet nødvendige
juridiske Kundskab, især saavidt og saalænge som man var henvist
til at studere den norske Lov i Originalsproget. Landsloven blev
imidlertid snart — og allerede før Reformationen — oversat paa
1 Samll. t. d. n. Folks Sprog og Hist. I. S. 258—59 — Aschehoug, l. c. S. 408—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
