Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
])en norske Historie
Dansk, og de danske Oversættelser forfleredes snart i mange
Afskrifter og kom i almindelig Brug ved Siden af eller endog
fremfor Haandskrifterne i Originalsproget.1 Det blev forsaavidt intet
til Hinder for, at ogsaa danske Mænd kunde komme i
Betragtning ved Besættelsen af norske Lagstole, hvilket da heller ikke
saa sjelden skete.2 Det var desuden en allerede længe før denne
Tid i en temmelig vid Udstrækning hævdet Regel, at
Lagmands-domme blev indankede for Kongen personlig, paa hvis Vegne
Medlemmer af hans Raad eller andre af ham særskilt
bemyndigede Mænd kom til at fungere som et Slags øverste Domstol.
Heraf udviklede sig en Institution — de saakaldte norske
Herredage,3 — som vi allerede møder Spor af i Unionstiden og endnu
tidligere, men som navnlig efter Reformationen flk stor
Retyd-ning, og hvorigjennem danske Mænd kom til at spille en meget
fremtrædende Rolle i den norske Retspleie. Det blev efterhaanden
en fast Skik, at Kongen med visse Aars Mellemrum sendte en
eller flere danske Rigsraadsmedlemmer tilligemed andre «gode
Mænd», d. v. s. Medlemmer af den danske Adel, op til Norge,
hvor de, efter Omstændighederne paa det ene eller andet Sted, —
i Oslo, Rergen, Throndhjem eller andre Steder, — skulde «sidde
Retterthing» sammen med de nærmest boende kgl. Lensherrer og
Lagmænd, — afsige Dom i Sager, der blev indstevnede for dem,
«annamme og forhøre», hvad Klagemaal og Resværing nogen
kunde have at føre over de kgl. Lensherrer eller deres Fogder
eller andre, forhjælpe enhver til sin Ret, efter Norges Lov, og
gjøre i Kongens Navn og paa hans videre Behag en «god Skik
og Ordning» overalt, hvor det kunde behøves, og hvor der
fandtes nogen Brøst eller Mangel.4
Ved de for Medlemmerne af de norske Herredage udstedte
Instrukser eller Fuldmagtsbreve blev der altsaa tildelt dem ikke
blot dømmende, men ogsaa i visse Maader lovgivende Myndighed^
og denne sidste fik endog i det her omhandlede Tidsrum
adskilligt at sige, idet flere nye Recesser og Forordninger blev vedtagne
og udgivne eller idetringeste forberedte paa Herredagene.5
Medens den norske Lovgivning i Slutningen af det 13de og
Regyndelsen af det 14de Aarhundrede stod høit, sammenlignet
med Nabolandenes, indtraadte senere, og navnlig i det 16de
Aarhundrede, et omvendt Forhold. Det gik her som paa andre
1 G. Storm, Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love, Chri
stiania Vid.-Selsk. Forhandl. 1879, S. 22 ff., 32 ff.
2 Se til Eks. N. Rigsregistr. I. S. 39, Anm. 1.
3 Se F. Brandt. Forelæsninger over norsk Retshist. II. S. 202 ff.
* Aschehoug, Statsforf. i Norge og Danm. 2. 382 f„ 462 ff.
5 Brandt, Forelæsn. over Retshist. I. S, 50—51 (en Opregning af de vigtigste af
disse Recesser).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
