Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
])en norske Historie
efter 1536 — en omfattende Lovgiver-Virksomhed fra Regjeringens
Side. l)e sociale og økonomiske Forhold hos det danske Folk
havde forandret sig meget sterkt siden Provinciallovgivningens
Tid, hvoraf fulgte, at der var opstaaet store Lakuner i den
gjældende Retsforfatning, som de ad sedvansmæssig Vei indførte
Regler ikke havde magtet at udfylde; hertil kom nu den ved
Reformationen og Grevefeiden gjennemførte Omvæltning i Hensyn paa
de kirkelige og politiske Forhold, der ligeledes stillede sterke Krav
paa Tillæg til eller Omdannelser af den gjældende Retsforfatning.
For at imødekomme disse Krav blev der af Kristian den 3die og
hans nærmeste Efterfølgere udfærdiget en Række tildels meget
omfattende Lovarbeider, hvoraf de vigtigste er Kirkeordinansen
af 2den September 1537, Tillægget til denne, de saakaldte
Riber-Artikler af 4de Mai 1542, Recesserne af 1537, 1539, 1540, 1547, 1551,
den store koldingske Reces af 1558, Kristian den 4des lille Reces
af 1615 og hans store Reces af 1643.1
Paa denne Maade naaede den danske Retsforfatning
efterhaanden et afgjort Forsprang fremfor den norske i Hensyn paa
Fuldstændighed og tidsmæssig Karakter, og det var derfor ganske
naturligt, at den i en meget vid Udstrækning blev nyttet til at
udfylde Manglerne ved denne sidste, efterat den danske Regjering
ved Begivenhederne i 1536—37 havde faaet friere Haand i Norge
og havde begyndt at tage sig ogsaa af dette Riges indre
Anliggender.
Ogsaa i Norge var efterhaanden indtraadt Forhold, der
krævede nye Lovregler, og, da Retsudviklingen her i Aarhundreder
havde været omtrent helt afbrudt og de gamle Love i stadig
voksende Grad blev utilgjængelige og uforstaaelige, eftersom man
fjernede sig fra deres Tilblivelsestid, kunde det ikke være
anderledes, end at der maatte være opstaaet følelige Huller i den
gjældende Lovgivning. Disse Huller blev for en Del udfyldte ved de
paa de norske Herredage efter 1536 udfærdigede Recesser, blandt
hvilke især kan merkes Truid Ulfstands og Klaus Bildes Reces
af 1539, de paa Herredagene i Oslo 1548 og Bergen 1557 givne
Artikler, Recesserne af 1565, 1568 og 1578. Dette var nu vistnok
norsk Lovgivning, forsaavidt den særskilt gjaldt Norge, og
forsaavidt man ved den særlig havde havt norske Forhold for Øie;
men danske Mænd havde en væsentlig Del i dens Tilblivelse, og
deraf bærer den ogsaa Præg, idet de ved den indførte nye
Forskrifter hyppig er laante fra dansk Ret eller har havt sit
Forbillede i denne (saaledes t. Eks. Forskrifterne om Bygsel paa Livstid).2
1 J. E. Larsen, l. c. I. S. 301 ff,
2 Min Afhandl, i Nord. Univ-Tidsskr., 1862 (II. S. 72-80),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
