Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 267
Desuden, det var kun for en mindre Del, at Hullerne i den
norske Lovgivning blev udfyldte ved saadanne for Norge særskilt givne
Love; hyppigere hjalp man sig paa den Maade, at danske Love
blev udstrakte til at gjælde ogsaa i Norge, eller at der blev givet
nve Love og Forordninger under ét for begge Riger, medens man
selvfølgelig ved disses Udarbeidelse først og fremst havde
Danmark for Øie. Og hertil kom da endelig danske Loves
Indtrængen gjennem Brug og Sedvane, — en naturlig Følge af, at
Rets-pleie og Administration i en saa væsentlig Grad blev lagt i
danske Mænds Hænder. De fra Danmark opsendte Lensherrer,
Fogder og Sorenskrivere havde som oftest lidet eller intet Kjendskab
til Norges gamle nationale Lovgivning, medens de i Regelen var
mere fortrolige med den nyere danske, og medens det i mange
Tilfælde ogsaa af andre Grunde faldt dem beleiligst at holde sig
til denne, saavidt det lod sig gjøre. De kunde, som Norges
Statholder Axel Gyldenstjerne udtrykte sig i et Brev til de danske
Regjeringsraader af 1590, «ikke vel lære og forstaa dette norske,
besynderlig hvad dennem er imod».1 Man blev saa vant til at se
danske Love anvendt i den norske Retspraksis, endog uden
Autorisation fra Regjeringens Side, at de paa Herredagen i Bergen i
1631 tilstedeværende norske Lagmænd fremsatte det Spørgsmaal,
om de ikke maatte have Tilladelse til at rette sig efter dansk Lov
og danske Recesser i alle de Tilfælde, der ikke udtrykkelig var
forklarede i den norske Lov,— paa hvilket Spørgsmaal en i denne
Anledning nedsat kongelig Kommission afgav et bejaende Svar.2
I videst Udstrækning fandt nu denne Overførelse af dansk
Lovgivning Sted paa det kirkelige Omraade. Ved Reformationen blev
naturligvis den’ ældre katholske Kirkeret med én Gang sat helt
ud af Kraft. For Danmarks Vedkommende sørgedes der snart
for at faa det herved opstaaede Hul i Retsforfatningen udfyldt.
Derimod blev der i lange Tider intet særskilt gjort for Norge.
Man indskrænkede sig til at fastsætte, at den danske
Kirkeordinans af 2den September 1537, ligesom de senere til samme føiede
Tillæg, ogsaa skulde gjælde her. Kong Kristian den 3die gav
vistnok et Løfte om, at denne saa lidet fyldestgjørende Ordning snart
skulde blive afløst af en bedre, nemlig saasnart han selv kom
op til Norge, da han vilde «efter Superintendenternes Raad udi
hver Sted beskikke og stadfæste, hvad efter denne Ordinans (d.
e. den danske) dér ikke holdes kan; thi der vil udi mange
Stykker holdes en anden Ordinans». Men dette Løfte blev ikke
opfyldt; Kristian den 3die regjerede i over tyve Aar efter Grevefeiden,
1 Norske Samlinger, I. S. 540.
2 Aubert, Norske Retskilder, I. S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
