Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’m
Den norske Historie
uden at forstyrres af enten indre eller ydre Ufred, men fandt
alligevel aldrig Leilighed til at g’jæste Norge, hvor der maatte
være saameget at gjøre for en virksom og dygtig Konge, og man
maatte her lige til 1607 lade sig nøie med den danske
Kirkeordinans, der passede saa ilde til Forholdene, at adskillige af dens
Bestemmelser var helt ud umulige at gjennemføre.1
Det er overhovedet vel kjendt, hvor vanskjøttet det norske
Kirke- og Skolevæsen blev under denne Konge, og hvilke
uhyggelige aandige Tilstande det affødte, at man ved den saakaldte
Kirkeforbedring bare tænkte paa at rive ned uden at bygge noget op
istedet. Fyrsternes økonomiske Interesser havde allevegne en
meget væsentlig Andel i deres reformatoriske Iver. Men ved det
norske Beformationsverk, saaledes som det blev drevet fra
Styrelsens Side, synes man udelukkende at have havt disse
økonomiske Interesser for Øie. Man afsatte de katholske Biskopper og
inddrog det til Biskopsstolene og Klostrene henlagte Jordegods
under Kronen. Derved gjorde man en meget god Forretning;
men, ikke fornøiet med de paa denne Maade erhvervede
__Big-domme, paalagde Kristian den 3die sine Befalingsmænd i Norge at
borttage og sende ned til ham fra Kirkerne og Klostrene alt, hvad
der havde noget Værd, — Kalker, Monstranser, Klenodier,
forgyldte Tavler, Lysestager o. s. v.2 Denne Ordre blev saa godt
efterkommet,, at der senere hyppigt klagedes over, at de til
Sakramenterne nødvendige Kar manglede, og at Kirkerne forfaldt og
blev ubrugelige, saa at Almuen mangesteds ikke hele Aaret rundt
hørte nogen Gudstjeneste eller engang kunde faa sine Børn døbte.
Den negative Side af Beformationsverket: Udplyndringen af den
gamle Kirke, blev altsaa besørget med den størst mulige
Grundighed. Den positive derimod: Arbeidet for Oplysningens Fremme
og en ny og bedre Kirkeordning, lod man ligge; derved var ingen
Penge at tjene. Skjønt Kristian den 3die vistnok var en oprigtig
Lutheraner og neppe nærede nogen Tvivl om, at et Menneskes
aandige Velfærd helt og holdent beroede paa, at han bekjendte
sig til den «rette» eller «rene» Lære, synes han ikke at have havt
nogen Tanke tilovers for at faa denne samme rene Lære udbredt
blandt sine norske Undersaatter. Idetringeste er der ikke Spor af, at
han har lagt noget Arbeide ind paa denne Sag, eller at det har
faldt ham ind at ofre noget paa den af de Bigdomme, som han
var kommet i Besiddelse af ved Udplyndringen af Norges gamle
Kirke.
1 Brandt, Forelæsn. over Retshist. I. S. 49. — N. Rigsregistr. IV. S. 40—4:/. —
Danske Magaz. VI. S. 313.
2 Dipl. Norv. I. No. 1087. (Brev fra Kristian den 3die til Esge Bilde af 27de
April 1537.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
