Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
269
I den katholske Tid havde der til hver af Landets
Biskops-residenser eller Domkirker været knyttet en lærd Skole, i hvilken
de vordende Prester flk sin Uddannelse, eller hvorfra de blev
sendte til et fremmed Universitet. En af disse Skoler, nemlig
den i Hamar, blev nogen Tid efter Beformationen helt nedlagt;
de øvrige kom i den allerusleste Forfatning og saa sig for en stor
Del berøvet sine Indtægter uden at faa noget Vederlag derfor.
I den katholske Tid havde der paahvilet hvert af de 5
Domkapitler en Forpligtelse til at underholde et vist Antal Studenter
ved fremmede Universiteter. Ved Reformationen blev en stor
Del af de Præbender, som havde været henlagte under disse
Domkapitler, og hvoraf de havde havt sin Indtægt, taget fra dem
for at bruges til Aflønning af Kongens Hofbetjente eller til
Understøttelse for danske Geistlige og Studerende. Følgen heraf var,
at Kapitlerne unddrog sig sin Forpligtelse til at holde Studenter
ved fremmede Universiteter, hvilken de slet ikke eller ikke uden
Vanskelighed kunde opfylde. I et Brev af 15581 omtaler Kongen,
at han er «kommet udi Forfaring, at de norske Kapitler ingen
Studenter holder hos noget Universitet, som det sig vel burde»,
hvorfor det paalægges dem, at de «straks tiltænker at forskikke
til Universitetet i Kjøbenhavn og underholde sammesteds et vist
Antal af saadanne Personer, som der er Haab om at kunne tjene
Religionen enten ved at være Læsemestere eller i anden Maade»,
— hvilket herefter skulde være fast Regel; men, da Kongen ikke
vilde lade Kapitlerne faa tilbage de Præbender, som han havde
taget fra dem til eget Brug, maatte Tallet paa de Studenter, som
de tilpligtedes at underholde, sættes lavere, end det havde været
i den katholske Tid, og efter de Klager, der samtidig føres over
Kapitlernes ringe Formue, skulde man tro, at de neppe nok har
magtet at opfylde den saaledes indskrænkede Forpligtelse.2
Denne Tilbagegang i Hensyn paa Skolevæsenet og Studierne
ved fremmede Universiteter medførte igjen, at det blev vanskeligt
at faa Lærerembederne i den norske lutherske Kirke nogenledes
ordentlig besatte. I Begyndelsen hjalp man sig ved at lade de
katholske Sogneprester beholde sine Embeder; men eftersom disse
døde bort, opstod der rundt om i Landet en formelig Dyrtid paa
Prester, som vedvarede endnu langt ud i det følgende
Aarhundrede. Det blev nødvendigt at søge Undsætning i Danmark. Her
fandtes et mange Gange saa stort Antal lærde Skoler som i Norge,
— alene i Sjælland 18 og i Jylland 24, — deriblandt adskillige
meget rige, som t. Eks. Roskildes med «næsten biskoppelige
Indtægter», og et stort Discipeltal, og skjønt der klages over, at ogsaa
1 iV. Rigsregistr. I. S. 242.
2 Dipl. Norv. IV. No. 1140,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
