Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
])en norske Historie
det danske Skolevæsen delvist blev sat tilbage ved Reformationen,1
kom det dog paa ingen Maade i sligt Forfald som det norske.
Universitetet i Kjøbenhavn, som i længere Tid efter sin Oprettelse
havde ført en hensygnende Tilværelse, tog sig atter op, saa der
ikke længe efter Reformationen blev indskrevet 1—200 indfødte
Studenter hvert Aar, medens samtidig et mangedobbelt saa stort
Antal Danske som Nordmænd studerede ved Tysklands
protestantiske Universiteter.2 I Danmark blev saaledes den nye Kirke
snart forsørget med det nødvendige Antal Lærere, og man fik
endog et Overskud af Presteemner, hvoraf det prestetrængende
Norge kunde blive forsynet. Hermed gik det imidlertid ikke saa
glat, især ikke i Begyndelsen. Bergens første lutherske Biskop
eller Superintendent, Gjeble Pederssøn, skrev til sin Ven
Superintendenten i Sjælland, Petrus Palladius, og bad ham skaffe sig
nogle til Skole- og Kirkeembeder bekvemme Subjekter, da der
var den største Mangel paa saadanne i hans eget Stift; men han
kunde, heder det, ingen faa, eftersom Nordmændene i Danmark
havde det Rygte, at de var haarde Folk, der slog sine Prester
ihjel.3 Dette Rygte var, som vi ved, paa ingen Maade ugrundet.
Den norske Almues Seder var endnu paa denne Tid alt andet
end milde, og Forandringen af de gamle Kirkeskikke vakte hos
den en almindelig og sterk Uvilje, der vendte sig mod de lutherske
Prester, som mangesteds blev jagede bort og ilde medhandlede
eller ligefrem ihjelslagne. De fleste af Prestegjeldene i Norge var
desuden overmaade vidtstrakte og besværlige, medens Indtægterne
var smaa, sammenlignet med de fede og magelige Kald i
Danmark, saa det er ikke til at undres paa, at det var vanskeligt at
faa danske Presteemner til at drage hidop, til et Land, der gjaldt
halvveis for en Udørk, blandt et Folk, der gjaldt for at være
halvveis vildt, og hos hvem man risikerede Liv og Lemmer ved
at optræde som Evangeliets Forkynder. Efterhaanden indtraadte
nu et bedre Forhold i saa Henseende; Prestehadet hos de norske
Bønder antog mildere Former, om det end ikke blev aldeles
nedlagt, saa det blev en Undtagelse, hvad der i de første Tider efter
Beformationen hørte til Dagens Orden, at Menighederne øvede
ligefrem Vold mod sine lutherske Prester. Det kunde da ogsaa
hyppigere ske, at danske Mænd fandtes villige til at modtage
Kaldelse til geistlige Embeder i Norge, endog til de ringere ude paa
Landsbygden. Hvad de høieste og bedst aflagte Poster i den
norske Kirkes og Skoles Tjeneste angaar: — Biskops-, Lektor- og
1 H. Rordam, om Hans Mikkelsen Ravn, Dansk hist. Tidsskr., 3. Række, IV.
S. 543.
2 Rørdam, Kjhhvns. Univ. Hist. I. S. 35’f, - Ny kirkehist. Sanxll. I. S. 467 f.,
474. II. S. 512 //". IV. S. 72 f.
3 Norske Samlinger, I. S. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
