Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
])en norske Historie
Fald ikke have kunnet faa den Styrke eller den vidtgribende Virkning,
som den lik i Danmark. Saaledes som det faktisk gik, blev den
nu brudt helt af, før den endnu rigtig var begyndt.
Reformationen kom, ifølge den Maade, hvorpaa den blev indført i Norge
efter Kristian den 3dies endelige Seir i 1537, ikke som et
Diskussionsemne, hvorved der rettes en Appel til den enkeltes
Tænkning og Samvittighed, men som en blot og bar kgl. Forordning,
hvorved der ikke blev Spørgsmaal om nogen personlig Tilegnelse,
tnen alene otn en rent ydre Observans eller vanemæssig
Tilslutning. Det bedste ved hele den saakaldte Kirkeforbedring — selve
Brydningen mellem det gamle og det nye — lik saaledes Norge
ingen Del i. Man gled her lidt efter lidt, umerkeligt, ved Vanens
Magt over fra det gamle i det nye. Og i denne slendriansmæssige
Overgang laa intet vækkende for Folkets Livsaander.
Reformationen fremkaldte følgelig ikke her, som i Danmark, nogen literær
Produktivitet.
Hvad der er tilblevet af Literatur i Norge i
Reformations-perioden (1520—1550), reducerer sig til nogle faa Oversættelser
eller Udtog af Landsloven og Kongesagaerne. Af noget
selvstændigt Forfatterskab er der ikke Spor. Bogtrykkerier flk Norge
først langt ude i det følgende Aarhundrede. Man vedblev at
afskrive Lovbogen til praktisk Brug, som om Bogtrj’kkerkunsten ikke
var til. Hvad der spores af virksom literær Interesse, er helt og
holdent knyttet til det 13de og 14de Aarhundredes norrøne
Literatur-verker.1 Af de mægtige Aandsstrømninger i Samtiden er derimod
ikke det mindste Bølgeslag at fornemme, saa det ser ud, som om
en Tryllesøvns Forbandelse havde været lagt over Folket og
Landet. Først ud i den næste Generation efter den egentlige
Reformations-Tidsalder møder vi Tegn til, at et nyt Liv begynder under
Indflydelse af de samme Impulser, ifølge hvilke en dansk og en
svensk Nationalliteratur var bleven grundlagt, og ifølge hvilke
dansk og svensk Skriftsprog havde faaet sin faste Form allerede
i den forudgaaende Menneskealder. Først nu fremkommer ogsaa
i Norge Literaturverker, som har en nogenledes selvstændig
Karakter. Men disse Verker er, saavidt de ikke er affattede paa
Latin, affattede i det danske Sprog. Det store Skifte i Hensyn
1 De ældste Oversættelser eller Bearbeidelser paa Dansk af Kongesagaerne,
udførte ved Midten af det 16de Aarh. af Mattis Størssøn, Bergens og Gulathings
Lagmand, og Laurents Hanssøn, se Norsk hist. Tidsskr. 2. Række, V. S. 271—72.
— Norske Magas. I. Fort. S. XIV ff. — Blandt den danske Historiograf
Lyskanders Samlinger nævnes en «Extrakt af den gammel Norske Krønike», forfattet
af Olav Thorkelsson, den sidste katholske Biskop i Bergen (II. Rørdam,
Lyskan-der’s Levnet, S. 152). — En dansk Oversættelse af Partalopa Saga (Percenober),
forfattet af en Nordmand, hører til Beformationstiden, N. M. Petersen, liidrag, II.
S. 209—10. — Om Oversættelser og Afskrifter af Landsloven fra det samme
Tidsrum se Storm’s Afhandling, Kristiania Vid.-Selsk. Skr. 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
