Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
])en norske Historie
hver Kirke, der havde ydet 2 Rigsdaler i «Bibelpenge»; dette
gjaldt ogsaa Norge, hvorhen i 1556 et Antal af 96 Eksemplarer
var bleven sendt til Uddeling blandt Kirkerne. De i Danmark
udkomne og paa Dansk affattede Opbyggelsesskrifter og
Folkebøger fandt ligeledes efterhaanden Udbredelse i Norge, idet
om-reisende danske «Bogførere» kom hidop med sine Varer, —
hvorved det da kunde hænde, at man modtog som noget nyt de
danske Krøniker om Karl den Store eller Didrik af Bern eller
Flores og Blanseflor, der paa anden Haand stammede fra
norrøne Literaturverker, som nu i deres eget Hjemland forlængst
var gjemte og glemte.
Disse literære Forhold — i Forbindelse med den
Omstændighed, at danske Mænd i en saa vid Udstrækning blev stillet i
Spidsen for Administration og Retspleie og Kirke og Skole i Norge,
— medførte nu, at Dansken blev eneraadende og helt fastslaaet
som det officielle Sprog — Rets- og Kirkesproget — i Norge og
efterhaanden endog fortrængte det norske Maal som Talesprog i
Byerne og inden Samfundets høiere toneangivende Kredse.
Allerede i Dedikationen af den ved 1550 og 51 af Laurents Hansson
forfattede Oversættelse af Snorres Kongesagaer1 tales der, som
om det var en Sjeldenhed inden disse Kredse, at nogen skjønnede
Gammelnorsk, hvilket synes at forudsætte, at der maa være
foregaaet en gjennemgribende. Forandring i Hensyn paa deres daglige
Omgangssprog. «Ere nu all faa Bøger i Norige,» heder det, «siden
Adelen minkede her, anten af Kongebøger eller andre norske
Bøger; faa ere och the, som dem læse kunne, end ferre ere de,
som forstaa dem.» I en fra Aaret 1567 stammende Afskrift af
den ældste danske Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov
heder det: «Her ændes nu . . . Nories Lagboch, som er
om-wendt aff den gamble Norsche . . . och paa rett Dansche eller
Siøømaale norsch der hvor man kand forstaa» (dette sidste vil
vel sige: det Talesprog, der var brugeligt i Byerne og de Kysten
nærmest liggende Strøg i det sydøstlige Norge, hvor Afskriveren
hørte hjemme, og som altsaa, ifølge hans Paastand var saa ligt
det danske, at man der uden Vanskelighed kunde forstaa Bøger
affattede paa Dansk2). Mag. Hans Gaas, Superintendent over
Throndhjems Stift 1549—1578, dansk af Fødsel, siger i Fortalen til den
af ham i Forening med Lektor Anders paa Throndenes udførte
Oversættelse af Erkebiskop Jons Kristenret, at han paatog sig
dette Arbeide, eftersom ingen af de lærde Mænd indfødte i
Norges Rige «vilde udsætte samme Christen Ret paa Danske
eller paa det Maal, som nu forstandeligt er og her i Riget meenlig
1 N. Nicolaysen, Norsk Magasin, I. S. XIV //’.
2 Storm, Kr.a Vid.-Selsk. Forh. 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
