Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 277
bruges».1 I Fortalen til Kristian den Mes norske Lovbog af 1604
(der, som man ved, i Hovedsagen bare er en maadelig dansk
Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov) heder det, at hver
Lagmand har «udsat den Lovbog, som hos hans Laugstol fandtes,
paa norske Sprog, som det nu brugeligt er, enhver som hannem
tyktes rettest være og som han bedst kunde», og at «det gamle
norske Sprog, som for nogle hundrede Aar haver været
brugeligt, det er nu ganske faa Folk udi Norge (Laugmændene
undtagen) bevidst». En Række Loveitater i Domme fra den sidste
Del af det 16de Aarhundrede tyder ogsaa paa, at ved denne Tid
ikke blot danske, men ogsaa norskfødte Lagmænd eller andre
Funktionærer pleiede at foretrække de danske Oversættelser af
Lovbogen fremfor Originalen til praktisk Brug eller ved sit
juridiske Studium.2
Af disse Vidnesbyrd maa man have Ret til at slutte, at Skiftet
i de sproglige Forhold nu i det væsentlige var gjennemført. Vi
møder vel ogsaa i Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det
17de Aarhundrede Eksempler paa, at Mænd tilhørende det høiere
Societet i Norge, og det ikke blot Lagmænd, var saa verserede i
det gamle norske Sprog, at de ikke blot kunde læse, men endog
skrive det,3 og det tør vel hænde, at denne Kundskab endnu da
ikke var saa sjelden, som man skulde formode ifølge enkelte af
de ovenfor citerede Udsagn. Men Regel kan den ikke have været.
Naar den fremhæves som en synderlig Ting, et særskilt Fortrin
ved en Mand, saa viser allerede dette, at Gammelnorsk har været
opfattet halvveis som noget fremmed, — noget med Latin og
andre døde Sprog sideordnet.4 Med andre Ord: i Slutningen af
det 16de Aarhundrede var ikke blot Dansk eneraadende som
Skriftsprog, Kirke- og Retssprog i Norge, men ogsaa Talesproget
inden de over Almuen staaende Samfundskredse—Adel,
Embedsmands- og Rorgerklasse — var paa denne Tid dansk, om end
med norsk Udtale og udentvivl ogsaa i Regelen sterkt isprængt
med norske Ord eller Former.
Saaledes sank Norge ned til at blive et Lydland af Danmark
i en langt videre Forstand end den blot statsretlige eller politiske.
Man kunde sige, at, om Norge ikke blev erobret ved danske
Vaaben, saa blev det til Gjengjæld erobret af dansk Kultur. Det har
ogsaa været sagt, og der har været lagt Vegt derpaa; det har
været fremhævet som et Vidnesbyrd om Danmarks aandige
Overlegenhed paa denne Tid, at dets Sprog udbreder sig til Nabo-
1 Danske Magazin, VI. S. 313.
2 Storm, Kr.a Vid.-Selsk. Forli. 1879.
8 Jens Nilssøns Visitatsbøger 1574—1597, udg. ved Dr. Y. Nielsen, Fort. S. CXL.
* L. c. S. 216—17: «Christopher Alfssøn, Knud Grubbes Foged, født af Adel i
Throndhjem, kand vel gammel norske og haffuer lerd latin.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
