Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
])en norske Historie
kom da endelig, at de ved Adelen tilstaaede Privilegier, ifølge
hvilke de adelige Jorddrotter efterhaanden fik sig overdragne det
meste af Øvrighedsmagten ligeoverfor sine Fæstebønder, blev det
Verrt, som Lovgivningen ydede disse mod vilkaarlig
Undertrykkelse, — svagt som det i sig selv var, — i mange Tilfælde
omtrent aldeles ophævet eller rent iliusorisk.
Det var, som sagt, uundgaaeligt, — det maatte have kunnet
forudsees, at der, efterat Norge var kommet helt under dansk
Styrelse, og efterat Norges Administration og Retspleie for en saa
væsentlig Del var gaaet over i danske Mænds Haand, vilde der
begynde et Arbeide paa at faa denne Modsætning mellem dansk
og norsk Samfundsorden udjævnet. Danske Mænd kunde ikke
undgaa at støde an mod Forhold, der var saa rent forskjellige
fra deres Hjemlands. Det maatte falde dem brysomt at lære at
forstaa dette Norske, besynderlig hvad dennem var imod, efter
Axel Gyldenstjernes Udtryk. Bondefriheden var dem iveien paa
alle Kanter, naar de søgte at gjøre sig sine Stillinger i Norge saa
nyttige og bekvemme som muligt, og endog hvor deres Interesser
ikke ligefrem stillede dem paa Krigsfod med den norske Bondes
Odelsret og personlige Frihed, maatte det dog ligge nær for dem
at søge overført paa norske Forhold Sedvaner og Forestillinger,
der var laante fra den danske Landboforfatning, som fra en
Datids Adelsmands Synspunkt maatte synes langt fuldkomnere og
mere civiliseret end den norske.
Det mangler da heller ikke paa Vidnesbyrd om, hvorledes der
ad forskjellige Veie har været arbeidet paa at undergrave selve
Grundvolden, hvorpaa den norske Samfundsorden hvilede, og faa
Landboforholdene i Norge omdannet efter dansk Mønster.
Vi møder i norske Kongebreve i Tiden efter Reformationen
Spor af den samme Forveksling eller Sammenblanding af den
offentlige Afgift eller Skat til Kronen i Egenskab af Statens
Repræsentant og den private Afgift til Kronen i Egenskab af
Jorde-godseier, der i Danmark og Sverige havde ført til en delvis
Konfiskation af al ikke-skattefri eller ikke-adelig Selveiendom. Der
tales om «Kronens Bønder» som en Klasse for sig ved Siden af
Adelens og Kirkens, og under «Kronens Bønder» forstaaes
øiensynlig ikke blot Leilændingerne paa det Kronen tilhørende
Jordegods, men ogsaa Selveierne eller Odelsbønderne, der brugte egen
Jord.1 Dette var nu ganske vist bare et Navn, en unøiagtig
Udtryksmaade uden nogensomhelst praktisk Betydning; men saa-
1 T. Eks. N. Rigsregistr. I. S. 108, Kongebrev af 21de April 1556 om Peder
Hanssøn Basse, der har afkjøbt «Kronens Bønder» deres Eiendomsgaarde. — N.
Rigsregistr. I. S. 226 -27 om det samme. — Jvfr. den hyppigt forekommende
Formel: «Bønderne i N. Len, hvem de tjener eller tilhører» (?: Kronen, Adelen
eller Kirken).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
